23948sdkhjf

Ulovligt fyret efter barsel - tilkendt 279.000 kr.

En kvindelig byggetekniker blev fyret netop som hun var vendt tilbage på jobbet efter barsel. Nu har byretten tilkendt hende 279.000 kr. for ulovlig fyring
Det var et klokkeklart brud på ligebehandlingsloven, da en nordjysk entreprenørvirksomhed fyrede en byggetekniker, der netop var vendt tilbage efter barsel.

Byretten i Hjørring har nu tilkendt moderen 279.000 kr. for uretmæssig opsigelse. Det svarer til ni måneders løn + sagsomkostninger. Dommen glæder formanden for Teknisk Landsforbund.

- Nu må de snart lære det. Vi ser igen og igen virksomheder opsige medarbejdere, der er på barsel eller netop er vendt tilbage på jobbet efter barsel. Det kan ikke passe, at vi i 2012 stadig behandler gravide og barslende som andenrangsmedarbejdere, siger Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund.

Teknisk Landsforbund fører jævnligt sager, hvor medlemmer er blevet ulovligt opsagt som følge af graviditet eller barsel. Ofte forhindres opsigelse, når virksomheden får forklaret de særlige krav til opsigelse af gravide og barslende. Men ikke i dette tilfælde, og derfor endte sagen i retten.

- Ligebehandlingsloven sikrer, at folk kan få børn uden at risikere, at det resulterer i, at deres job forsvinder. Derfor må fyring i forbindelse med graviditet, barsel og forældreorlov kun ske, hvis det på ingen måde kan undgås, forklarer Byrial Bjørst, advokat i Teknisk Landsforbund og ph.d. i ligeløn.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172