Tøvende politikere hindrer klimaplaner
Planerne for at forhindre oversvømmelser ligger klar, med udenlandske forbilleder. Aarhus, som søndag nærmest druknede i et skybrud, efterlyser effektiv klimatilpasning
Udfordringen er ikke mindst aktuel i tætte byområder, hvor vandet under skybrud forårsager omfattende skader.
I det nordlige Aarhus gik det især vådt for sig søndag, da Lystrup-området fik mere end 50 mm vand på under tre timer. I en normal august måned falder der 65 mm.
Nu skal skaderne gøres op. Afdelingschef Mogens Bjørn Nielsen fra Natur- og Miljø, Arhus Kommune, siger:
- Søndagens skybrud var en 50-års hændelse, og vi arbejder stadig på at få overblik over skaderne. Men rygtet om, at et vandreservoire var gået over sine bredder, er overdrevet. At det ikke gik værre skyldes, at Egå Engsø dæmmede godt op. Vi kunne se, at der kom 6.500 liter ind i sekundet, men kun 3.000 liter ud pr sekund. Vandet steg en halv meter og vi opmagasinerede dermed 600 mio liter vand, fortæller han.
- Men selvfølgelig virkede strategien ikke for dem, der blev oversvømmet. Derfor er der brug for flere tiltag, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Aarhus Byråd vedtog for to år siden en spildevandsplan, som også indgår i skybrudsplanen. Her ser man på, hvor der i oplandet er tid og plads til vandet.
- Vi ser på, hvor vi kan lave lokal nedsivning af regnvand og adskille det fra kloakvand. Vi i gang med sidste tredjedel af den opgave, og håber nu, at Folketinget snart vedtager lov om handlingsplan for klimatilpasning. Elementerne i handlingsplan er vi nemlig langt med. Og de indebærer, at flere områder bør oversvømmes - for at undgå fatale oversvømmelser i mere beboede områder.
Før Licitationens deadline mandag fulgte Falck fortsat med bekymring udviklingen i Egå Engsø.
Kræver handling
Skyllen i Aarhus har også fået Ingeniørforeningen på banen. I går var formand Frida Frost ude med krav om en samlet handlingsplan
- Fremfor at betale regningen når skaden er sket er det langt bedre, at vi investerer i at styrke infrastruktur og beredskab, så vi begrænser skaderne. Derfor efterlyser jeg en samlet strategi for, hvordan opgaven med at klimatilpasse Danmark skal gribes an, siger hun.
- Regn kender ikke til kommunegrænser, og derfor er det en national opgave at sikre en strategi, som giver kommunerne retningslinjer for, hvordan og hvornår - og til hvilket niveau - vi skal klimasikre, siger Frida Frost, og tilføjer:
- Vi har brug for en koordineret planlægning - så den ene kommune for eksempel ikke vedtager projekter, der har uhensigtsmæssige konsekvenser i nabokommunen.
Hun tilføjer:
- Danmark er ikke det eneste land, som oplever skybrud og derfor vil en effektiv klimatilpasningsstrategi kunne bidrage til at opbygge ekspertise, som kan styrke både indenlandske og eksportrettede erhvervsmuligheder, påpeger hun.
- Man kunne forestille sig, at myndigheder, virksomheder og forsikringsselskaber indgik Offentlig Private Partnerskaber omkring klimatilpasning. Alene sidste år kostede skybrud næsten fem mia. kroner. Tænk, hvis de penge var brugt på forebyggelse, siger Frida Frost.
Tør politikerne?
Det arbejde vil afdelingschef Mogens Bjørn Nielsen, Aarhus Kommune, gerne være med til.
- Vi har allerede værdifulde undersøgelser og oplysninger, og dem lægger vi gerne frem. Men vi skal forbi de mange skåltaler på Christiansborg, for vi har i Danmark vidst i 20 år, at det er ådale og tidligere afvandede søer, der skal sættes ind som reservoirer. Vi har en analyse af Egå Engsø klar og det er ren logik at den virker som buffer. Vi mangler ikke nye undersøgelser - vi mangler politikere der kan og tør.
Han tilføjer, at Frida Frosts udtalelser egentlig er forældede:
- EUs vandrammedirektiv er allerede vedtaget i Danmark, og derfor har vi vandplaner på tværs af kommuner. Det er ikke et problem i praksis. De fleste vandløb ligger lokalt, og hvor de løber over kommunegrænser, er der allerede et samarbejde. Hvad vi skal lære af, er det, man indførte i 1993 i Holland og i England i år 2000. Her skabte man plads til vandet. Man skal ud i det åbne land og finde løsningerne. Det har man arbejdet med længe, men det er svært at komme på banen lovgivningsmæssigt. Og det er parakdoksalt, eftersom klimatilpasning i EU snart fylder 20 procent af EU’s budgetter, siger Mogens Bjørn Nielsen.
Også en anden stor spiller, Realdania, har sat et projekt igang, i hvilket virksomheder inviteres til et innovationsforløb med sigte på at udvikle nye produkter, der kan bidrage til klimasikring i tætte byområder.
- Det ambitionen, at projektet sætter gang i grøn vækst, innovation og jobskabelse inden for klimatilpasningsfeltet med inddragelse af producenter og virksomheder, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, i en pressemeddelelse.
I udviklingsfasen vil de enkelte innovationsprodukter blive testet i Skt. Kjelds Kvarteret på Østerbro i København, som Licitationen skrev om 20. august.
Det er et af de bykvarterer i Danmark, hvor nedsivning af regnvand er mest problematisk.
