23948sdkhjf

Nordtysk bygge- og anlægsmesse har ramt loftet

NordBau i Neumünster har venteliste – også på det danske udstiller-område
Nordtysklands største bygge- og anlægsmesse, NordBau i Neumünster, går til sin 57. udgave i starten af september med ondt i hovedet. Det er nemlig banket voldsomt mod loftet – hovedet.

Mens andre messer rundt omkring halter og stadig mumler om krisetider, noterer NordBau igen succes, når portene ved Holstenhallen torsdag den 6. september slås op for seks dages udstilling af alskens byggematerialer, entreprenørmaskiner og bunker af grej til bygge- og anlægsbranchen.

Også dansk

Succesen er ikke kun tysk. NordBau har mangeårig tradition for et dansk fællesareal i en af de store messehaller. Og også her er der fyldt helt op – godt og vel.

- Vi har 33 danske udstillere på fællesarealet og en håndfuld rundt omkring. Nogle danske virksomheder er også med på deres tyske forhandlers eller tyske datterselskabs stand. Så alt i alt ligner det et lille halvt hundrede danske firmaer på NordBau. Og flere ville gerne være med. Vi har også en dansk venteliste, fortæller den danske NordBau-repræsentant Jan Hesselberg.

NordBau har udvidet udstillingsarealer de seneste fem år. Og dermed er det en fysisk umulighed at øge yderligere på det nuværende område.

Masser af maskiner

- Messen er populær, fordi den er stor, men ikke større, end at den kan nås på en god dag. Og så kommer der altså 75.000 besøgende hen over de seks udstillingsdage for at opleve over 900 udstillere fra 15 lande. NordBau har 20.000 kvadratmeter halareal og 69.000 kvadratmeter udendørs areal spækket med entreprenørmaskiner og materiel af enhver art til byggeri og anlæg samt kommunalteknik, siger Jan Hesselberg.

Blandt de danske udstillere på det udendørs maskin-areal er Middelfart-firmaet Biilmann med maskintrailere, Bejco & Kramac Maskinkompagni fra Sabro med mini-dumpere og Egholm Maskiner fra Lemvig med redskabsbærere. GMV Handling, ligeledes med adresse i Lemvig, stiller op med maskiner til løft og håndtering af blandt andet vinduer.

Det er ikke alene interessen for at udstille på NordBau, der er eskaleret de seneste år. Jan Hesselberg har også noteret sig flere danske besøgende på messen. Udstillingscentret Holstenhallen ligger i det allernordligste Neumünster, således at der kun er cirka en times kørsel fra den dansk-tyske grænse. Og mange danske fagfolk benytter lejligheden til lige at se, hvad der aktuelt bydes på af maskineri og grej i Nordtyskland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078