23948sdkhjf

Usynligt afløb i badeværelset

Fliser er populære til at sætte stil og kulør på badeværelset, og overalt i verden tager baderum i alskens farver og mønstre form. Men at fliserne også kan bruges i afløbet til at skjule vandafledningen, er en nyhed for mange. Et design, der var utænkelig for blot 10 år siden - dengang da den traditionelle, firkantede rist dominerede afløbsmarkedet. Ikke desto mindre giver HighLine, unidrains banebrydende afløbsserie, mulighed for at sætte kulør på det før så oversete afløb med et prisbelønnet alternativ. Og det er populært hos forbrugerne.

Ifølge ekspert hos Danmarks største leverandør af klinker og fliser, er fliser i afløbet helt i tråd med tidens tendenser.

- Nutidens forbrugere vil skabe deres egne individuelle løsninger i alle boligens rum. Badeværelsesgulve og -afløb kan derfor ikke længere være traditionelle, kolde og kliniske. Et afløb med et individuelt look, der giver uanede muligheder for sammensætning, er derfor præcis hvad badeværelset har brug for. Rummet skal nemlig signalere individualitet og kunne præges på alle tænkelige måder, så det er unikt for den enkelte, fortæller Wenche Bunk, chefkonsulent hos Evers i Glostrup.

Det unikke ved unidrains løsning er nemlig, at afløbet kan designes, så det næsten er usynligt. Ved hjælp af fliser kan forbrugeren skjule afløbet, så gulv og væg i brusekabinen praktisk talt går ud i ét.

Fordi unidrains løsning teknisk set er den bedste, anbefaler hele 96 % af de danske VVS-installatører unidrain. Og det kan virksomheden mærke på bundlinjen.

- Siden vi startede i 2003, har vi solgt mere end 500.000 linjeafløb i hele verden. Samtidig oplever vi hvert år en fremgang alene på vores eksportmarkeder, selvom branchen fortsat er præget af finanskrisens efterdønninger, fastslår Thomas Skov Simonsen, marketingchef hos Unidrain A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078