23948sdkhjf

Bedre adgangsveje på byggepladsen

Når danske byggepladser roder, og når adgangsvejene er blokeret og dårligt planlagt, er det også farligt at være medarbejder på pladsen
I perioden frem til 3. maj sætter konsulenterne fra den mobile arbejdsmiljøtjeneste, Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAMBUS), derfor ekstra fokus på adgangsveje. I forbindelse med den landsdækkende kampagne vil konsulenterne tilbyde byggeledere, arbejdsmiljøkoordinatorer, projekterende og andre med arbejdsmiljøansvar et møde, hvor de vil levere viden og input til planlægning, etablering og vedligeholdelse af adgangsveje på byggepladsen.

Adgangsveje er nemlig i forvejen et af de emner, som konsulenterne fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus oftest tager op med parterne i forbindelse med de mere end 2.000 årlige besøg i virksomheder og på byggepladser.

- Ordentlige adgangsveje på byggepladser er centrale for arbejdsmiljøet og produktiviteten. Gode og stabile adgangsveje giver mulighed for at transportere materialerne fra oplagsplads til monteringssted hurtigst muligt og samtidig sikkert, hvilket gavner alle aktører i byggeriet. Både arbejdsmiljømæssigt, kvalitetsmæssigt og økonomisk.

Derfor er det vigtigt at fokusere på byggepladsens indretning af adgangsveje allerede under projekteringen, og fastholde en høj standard under hele byggeriet," siger Lars Olsen, der er konsulent for Byggeriets Arbejdsmiljøbus på Sjælland, Lolland og Falster.

Fasthold fokus

Ester Jensen er arbejdsmiljørådgiver hos COWI, og hun beskæftiger sig dagligt med indretning af byggepladser. For hende drejer det sig helt overordnet om at undgå ulykker og nedslidning, og det sker efter hendes mening også bedst, når der er fokus på adgangsvejene i både planlægningsfasen og i den koordinerende indsats, der skal følge op på de arbejdsmiljøudfordringer, der opstår undervejs i byggeriet:

- En af de meget vigtige ting i planlægningsfasen er at separere trafikanterne, så den gående trafik ikke benytter de samme adgangsveje som den kørende trafik. Samtidig er der også en opgave i at tænke produktionen ind i planlægningen af pladsen, så man ikke får placeret f.eks. kraner, så de er til fare for eller kommer i vejen for den øvrige trafik, siger Ester Jensen.

Hun indrømmer, at det kan være svært at planlægge sig ud af alle de forhold, der kan opstå undervejs i et byggeri, da der ofte sker en række uforudsete ting, som der skal kompenseres for - eller løses. Specielt fordi de mange uforudsete ting også udgør en trussel for adgangsvejene, da det jo ofte er der, at der ser ud til at være bedst plads til nye løsninger og foranstaltninger:

- Men man skal hele tiden værne om og respektere adgangsvejene på byggepladsen. Det er jo et af de steder, hvor der er god plads på byggepladsen, og derfor opstår fristelsen til at stille eller efterlade materialer her. Men den slags viser sig også i ulykkestatistikken, for en tredjedel af alle ulykkerne på byggepladsen er faktisk faldulykker i samme niveau, fortæller Ester Jensen.

På forkant

I forhold til nedslidningsrisiko er det også vigtigt at være på forkant, mener Ester Jensen:

- Niveauspring er også en udfordring på adgangsveje, og dem skal der kompenseres for med det samme. Det nytter ikke noget, at man først bygger en trappe efter nogle måneders besvær på pladsen. Ligesådan med materialedepoter, som også planlægges og placeres, så der er adgang med de nødvendige tekniske hjælpemidler – fra starten af.

I kampagnen er det også nogle af de problemstillinger, som konsulenterne fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus vil koncentrere sig om. Herudover vil der blandt andet også være fokus på emner som: Adgangsvejenes beskaffenhed, vertikal transport, færdselsadfærd og rollefordelingen på pladsen.

Helt overordnet er det sådan, at det er de projekterende og bygherren, der har ansvaret for planlægningen af pladsen. På arbejdsmiljømødet bidrager arbejdsgivere og sikkerhedsgrupper med viden om kommende aktiviteter med betydning for adgangsvejene.

Og det er arbejdsmiljøkoordinatoren, der har ansvaret for at adgangsvejene er etableret efter aftale og at de vedligeholdes.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.36