23948sdkhjf

Nye regler i kampen mod sort arbejde og illegal arbejdskraft

Fra den 1. juli træder nye regler i kraft i kampen mod sort arbejde. Bl.a. skal privates køb af ydelser over 10.000 kr. betales med Dankort
Så er der for alvor erklæret krig mod sort arbejde. Den lovpakke, som regeringen for nylig har fået vedtaget om øget indsats mod sort arbejde og illegal arbejdskraft, træder delvist i kraft fra den 1. juli. Flere tiltag mod sortarbejde træder i kraft fra årsskiftet.

Det oplyser Dansk Byggeri, som fremhæver, at mange af de nye regler vil berøre bygge- og anlægsbranchen. Du skal for eksempel være opmærksom på, at du og dine eventuelle ansatte fra 1. juli 2012 kan blive bedt om at vise ID, når I er på arbejde.

Du skal også være opmærksom på, at der pr. 1. januar 2013 bliver indført krav om tydelig skiltning på gulpladebiler og på byggepladser. De præcise regler er endnu ikke fastsat, forklarer Dansk Byggeri..

Fra den 1. juli 2012:

• Skal betaling for privates køb af ydelser over 10.000 kroner foregå digitalt (f.eks. med dankort, via netbank eller på posthuset), så SKAT har mulighed for at identificere betalingsmodtageren.

• Skal du betale dine erhvervsmæssige køb af varer og ydelser over 10.000 kroner digitalt. Ellers er der ikke skattemæssigt fradrag for udgiften.

• Får SKAT mulighed for at foretage kontrol på privat grund, når der kan konstateres synlige udendørs aktiviteter af professionel karakter. SKATs kontrol er rettet mod den virksomhed, der udfører arbejdet samt virksomhedens ansatte - ikke mod grundejeren.

• Får arbejdsudøvende, f.eks. håndværkere, pligt til på arbejdsstedet at identificere sig over for SKAT – det vil sige oplyse CPR-nummer og vise gyldig legitimation.

Fra den 1. januar 2013:

• Skal gulpladebiler med en totalvægt på ikke over 4 tons (totalvægt) være forsynet med virksomhedens navn eller logo samt CVR-nummer.

• Skal byggepladser være forsynet med tydelig skiltning for entreprenører og håndværkere, så det fremgår, hvilke firmaer der udfører arbejde på pladsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109