23948sdkhjf

Gulvbranchen kritiserer kommunal udbuds-slendrian

Det er ærgerligt, når en virksomhed afgiver et seriøst tilbud på en renoveringsopgave og efterfølgende må konstatere, at vinderen af opgaven ikke lever op til udbudskravene, mener Gulvbranchen
- Gulvbranchen er rigtig glade for, at langt de fleste udbud i dag – både offentlige og private – indeholder krav om, at vådrumsarbejde skal udføres af GVK-certificerede virksomheder. Men det er frustrerende, når det efterfølgende viser sig, at det er en virksomhed uden GVK-certifikat, der alligevel løber med entreprisen, forklarer branchechef for Gulvbranchen i Dansk Byggeri, Anders Hjorth Jensen.

Gulvbranchens Vådrumskontrol, GVK, er en certificeringsordning, som giver kunden sikkerhed for, at gulvarbejde med pvc-banevarer udføres med en omfattende kvalitetssikring og efter gældende regler. Det omfatter såvel traditionelle vådrum med gulvafløb, men f.eks. også laboratorier og storkøkkener.

Gulvvirksomheder, der er tilsluttet GVK, besidder den tekniske viden og praktiske erfaring med at udføre vådrum. Derfor er det ekstra ærgerligt, når vinderen af udbuddet ikke lever op til udbudskravet om GVK-certifikat.

- Når det sker, er der mange tabere. Bygherre står nu uden kvalitetssikring og uden garanti for korrekt udført arbejde og risikerer efterfølgende tvist om, hvem der skal betale for udbedring af eventuelle udbedringer og følgeskader. Det, der skulle være en god forretning, bliver nu hurtigt en dårlig oplevelse og underskudsgivende for begge parter, forklarer Anders Hjorth Jensen.

Endnu en taber er gulvvirksomheden, der har investeret i en GVK-certificering, hvor medarbejderne bliver specialuddannede i bl.a. vinylsvejsning og kvalitetssikring. En sådan gulvvirksomhed vil hurtigt spørge sig selv, hvad han egentlig får ud af at specialisere sig, når bygherre trodser egne udbud og i sidste ende fravælger GVK.

Arbejdet skal holde vand

Gulvbranchen er stolt over GVK-ordningen, fordi det giver kunderne sikkerhed for at arbejdet holder vand.

- Men hvis vores medlemmer fortsætter med at opleve, at bygherrer ser stort på egne krav i udbuddene og ikke vælger GVK-certificerede virksomheder til at udføre vådrumsarbejde, så underminerer vi incitamentet til at investere i en god ordning. Og det taber alle på - med garanti, siger Anders Hjorth Jensen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078