23948sdkhjf

Pensionskasser investerer milliarder i nybyggeri

I en tid med et historisk lavt niveau for nybyggeri er det svært at finde lyspunkter. Men de store pensionsselskaber vil de kommende år investere store milliardbeløb i nybyggeri. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri
Pensionsselskaberne har i de senere år investeret flere penge i nye boliger, nye erhvervsbygninger og nye institutionsbygninger. Alene i 2012 har de store pensionsselskaber besluttet at investere for sammenlagt 11,3 mia. kr. i nye bygninger forskellige steder i landet. Det viser en ny opgørelse, som Dansk Byggeri har foretaget på grundlag udmeldinger fra selskaberne.

- Vi befinder os stadig i en lavkonjunktur, hvor både boligbyggeriet og erhvervsbyggeriet er på et historisk lavt niveau, og derfor har det meget stor betydning for byggebranchen, at pensionskasserne – og dermed alle de danske pensionsopsparer – investerer i nybyggeri, siger Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars Storr-Hansen.

Investeringer i nybyggeri for en milliard kroner giver arbejde til 1.500 håndværkere, funktionærer og selvstændige i et helt år – som fordeler sig på knap 900 arbejdspladser i byggebranchen og godt 600 arbejdspladser i de erhverv, som leverer varer og tjenester til byggeriet.

- Så pensionsselskabernes kommende investeringer giver arbejde til rigtig mange inden for mange forskellige brancher. Jeg glæder mig over, at pensionskasserne i stigende grad er begyndt at investere i Danmark og ikke kun i udlandet. Det er vigtigt for hele samfundsøkonomien, siger Lars Storr-Hansen.

Investerer i kvalitetsbyggeri

Pensionskasserne investerer særligt i kvalitetsbyggeri, der lever op til fremtidens krav om lavt energiforbrug og grønne, bæredygtige elementer som eksempelvis solceller. De er også opmærksomme på, at fordi der ikke bliver bygget meget nyt i øjeblikket, så kan det med tiden føre til mangel på de moderne kontorejendomme, som de i øjeblikket investerer i. En anden fordel for pensionskasserne er, at faldet i byggeaktiviteten betyder, at det er blevet billigere at bygge.

- Det er et lyspunkt i en tid, hvor meget ellers peger i den modsatte retning. Ikke mindst stoppet for BoligJob-ordningen og lukningen af den nettomålerordning, der skabte grundlag for opsætning af masser af solcelleanlæg på danske boliger, vil få negativ effekt for byggeaktiviteten i 2013, siger Lars Storr-Hansen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079