23948sdkhjf

Alle selvstændige skal nu selvangive digitalt

Der er ikke mange af dem, men der er stadig nogle selvstændigt erhvervsdrivende, der selvangiver på papir. Men fra i år er det slut, da alle nu skal selvangive digitalt.
Cirka 320.000 af de selvstændige, der skal selvangive senest 1. juli, skal som noget nyt i år selvangive digitalt. Derfor indleder SKAT en kampagne, der skal gøre opmærksom på de nye regler.

- Næsten 9 ud af 10 selvstændige selvangiver allerede digitalt, og fra undersøgelser ved vi, at så godt som alle erhvervsdrivende har adgang til internettet. Derfor tillader vi os nu blidt at puffe de sidste over på TastSelv, fortæller Henrik Kähler, kontorchef i Skatteministeriet.

Cirka 550.000 borgere har en udvidet selvangivelse. Af dem er cirka 320.000 registreret for moms eller lønsumsafgift, og det er denne gruppe, der fremover skal selvangive digitalt. Derfor modtager de ikke længere selvangivelsen på papir. I stedet skal de taste selvangivelsen i TastSelv Borger på skat.dk.

Indberetningssiden har også fået et ansigtsløft, så det nu er nemmere for virksomheder at få overblik over deres selvangivelse.

- Regeringen har bebudet fuld digital kommunikation mellem det offentlige og borgere fra 2015 og frem. Derfor vil Skatteministeriet løbende frem mod 2015 udvikle nye, digitale løsninger og samtidig udfase de tunge, manuelle kommunikationsløsninger. Flere og flere benytter sig af de digitale løsninger, og det viser, at langt de fleste nu er klar til digital kommunikation, siger Henrik Kähler.

Fristen for digital indtastning af den udvidede selvangivelse for indkomståret 2011 er den 1. juli 2012.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079