23948sdkhjf

Flere mestre på Borgen

Hvis Folketinget på nogen måde skal være et spejl af samfundet i forhold til den uddannelsesmæssige baggrund, så er der lang vej igen
- Man skal nok passe på med at generalisere, når man taler om politikernes baggrund og i hvilket omfang denne baggrund smitter af på deres politik.
Den klassiske sondring mellem akademikere og erhvervsuddannede lever i bedste velgående, men det er ikke nødvendigvis sandhed at påstå, at erhvervsuddannede er bedre til at føre f.eks. erhvervspolitik end akademikere.

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Mester Tidende.

Han fremhæver, at det vel i bund og grund handler mere om hvem man er end hvad man er og hvilken uddannelsesmæssig baggrund man har.

- Har man hjertet og hjernen med sig og slås for sin sag, så vinder man som regel respekt blandt ligesindede – uanset partifarve og uanset uddannelsesmæssig baggrund.
Når det er sagt, så er det værd at bemærke, at andelen af erhvervsuddannede i Folketinget i forhold til andelen af akademikere er nærmest alarmerende lille. Hvis Folketinget på nogen måde skal være et spejl af samfundet i forhold til den uddannelsesmæssige baggrund, så er der lang vej igen, fremhæver chefredaktøren.

- Det hele starter i vælgerforeningerne, som bestemmer hvem vi kan stemme på. Og folk står ikke ligefrem i kø for at blive medlem af vælgerforeningerne. Derfor kan man godt frygte en skævvridning af demokratiet – og man kan også frygte, at det bliver en skævvridridning, hvor færre og færre erhvervsuddannede, herunder håndværkersvende og mestre uanset partifarve i øvrigt, vælger at stille op til Folketingsvalgene.

Man kan så håbe, at de mange erhvervsuddannede stemmer på dem med hjernen og hjertet på rette sted, så politikernes beslutninger bliver et spejl af det, som befolkningen mener, er bedst. Og at akademikerne i øvrigt gør det samme, fastslår chefredaktør Klaus Tøttrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094