23948sdkhjf

Carl Ras indtager Kolding inden sommerferien

Carl Ras åbner sin 13. håndværkerbutik
Carl Ras er i fuld gang med at indrette håndværkerbutik på Fabriksvej 6 og gør dermed klar til at åbne kædens åbne kædens 13. håndværkerbutik.

De jyske afdelinger i Aalborg, Århus og Holstebro har haft en stærk vækst igennem de seneste år og nu udvider man rækkevidden og vil kunne betjene de mange kunder i Kolding og resten af Trekantområdet
endnu bedre.

- Vi glæder os rigtig meget til at åbne i Kolding, som vi har valgt, fordi det er en by og et område med megen aktivitet, hvor vi kommer til at adskille os fra de andre byggecentre. Vi har et væsentlig stærkere sortiment inden for bl.a. beslag og alt omkring døren, dvs. greb, låse og dørautomatikker.

Det er efterhånden nogle år siden, at der har været en specialistbutik som vores i byen. Carl Ras’ vision er at være med til at holde byggeriet i gang, og det vil vi kunne bidrage til i Kolding, siger Jan Nowak Rasmussen, divisionschef hos Carl Ras.

- Selvom vi ikke har haft en butik i området tidligere, så har vi kunder i Kolding og Trekantsområdet, som vi
betjener via vores kørende konsulenter og butikkerne i Odense og Aarhus. Nu kan de se frem til at have en
håndværkerbutik med bredt sortiment og professionel betjening tilgængelig i hverdagen, siger han.

I det hele taget er Carl Ras ikke færdige med at sætte deres aftryk på danmarkskortet, når butikken i
Kolding er åbnet.
- Vi har fundet frem til det helt rigtige butikskoncept, hvor vi kan servicere kunderne rigtig
godt. Vi har brugt kriseårene til at udvikle og tilpasse vores koncept, så vi i dag står med en meget høj
leveringssikkerhed fra butikkerne. Det betyder for kunderne, at de oftest får varerne med sig med det samme – for det er vigtigt!, siger Jan Nowak.

Stærk bemanding
Bemandingen af den nye butik i Kolding er allerede på plads.

- Vi har sat et rigtig stærkt hold med meget erfarne kræfter. Hos Carl Ras går vi meget op i, at vi er specialister, dvs. at vores personale er faguddannede isenkræmmere, som ved, hvad de snakker om. Vi har ansat lokale isenkræmmere, og de bliver suppleret med erfarne folk fra vores andre engroscentre, så vi allerede fra dag ét får butikken til at køre optimalt og med skarp kundeservice.

Vi har et team klar til at rykke ind, sætte reoler op og fylde varer på med det samme, de kan komme i gang
– vi forventer at åbne inden sommerferien. Når butikken er klar, slår vi dørene op, og det vil blive fejret
med et brag af en åbningsfest, siger Jan Nowak Rasmussen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

3.25