23948sdkhjf

E&P satser på svensk landgang i 2016

Enemærke & Petersen er på jagt efter en strategisk partner i nabolandet, der dog rummer visse udfordringer
Gennem de seneste to-tre år har Enemærke & Petersen (E&P) arbejdet på at rykke over sundet for at etablere en svensk afdeling. Nu er virksomheden så langt i planerne, at man forventer, at der vil være omsætning i landet til næste år, skriver Building Supply.

En del af fodarbejdet har indtil nu bestået i at besøge en række aktører blandt store svenske boligselskaber og ejendomsbesiddere og rådgivningsfirmaer.

”Vores mission er kort og godt, at vi gerne vil eksportere vores viden og knowhow fra de store danske boligrenoveringsprojekter til de svenske sociale boligområder”, siger Søren Faebo Larsen, der er markedsdirektør hos E&P og tilføjer:

”Etableringen i Sverige sker formentlig via et strategisk samarbejde med svenske aktører, som kender markedet, love, regler og har svenske kontakter og base i landet”.

Ingen helhedsplaner

E&P har stor erfaring fra renoveringer af de såkaldte danske kransporsbyggerier fra 1960’erne og 1970’erne.

Hos den danske byggevirksomhed ser man et stort potentiale i klimaskærms- og energirenoveringer i Sverige.

Der er dog en række udfordringer i Sverige, som gør markedet anderledes end det danske. Blandt andet findes der ingen svensk pendant til den danske Landsbyggefonden, der er med til finansiere renoveringer i Danmark.

”I Danmark renoverer vi typisk i helhedsplaner med hele boligområder i samlede projekter, mens man i Sverige - indtil videre - har taget mindre projekter med en boligblok ad gangen. Denne model er ikke gangbar, fordi det vil tage mange, mange år for svenskerne at få gennemført de store renoveringer og få indhentet det efterslæb, der er på energirenoveringer”, fortæller Søren Faebo Larsen.

Store muligheder i Malmø

Tre af de største danske renoveringsprojekter har E&P sat sig på i Danmark.

Det er Vapnagård i Hel­singør samt Rosenhøj og Langkærparken i Aarhus.

Markedsdirektøren ser store muligheder i blandt andet Malmø, hvor kæmpe områder som Rosengården efterspørger de samme tryghedsskabende elementer, integration af indvandrere, unge og ældre, som E&P beskæftiger sig med i lignende sociale boligområder i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219