23948sdkhjf

BJK Byg udvider nordjysk dagligvarebutik

Udvidelse af Rema1000 på Sdr. Omfartsvej er slut.
- Hvor er det herligt. Købmand Torben Holst i Rema1000 på Sdr. Omfartsvej i Brønderslev, kan næsten ikke få hænderne ned.

Det er BJK Byg i Dronninglund, der har haft byggeriet i totalentreprise, og en del lokale håndværkere har været involveret.

Efter tre måneder med byggerod er det slut med håndværkere mellem hylderne. I dag slår Torben Holst og hans medarbejdere glasdørene op til den nyrenoverede forretning.

Den er udvidet med 223 kvadratmeter, så der nu er 800 kvadratmeter forretning.

- Der er flyttet helt rundt. Kapaciteten på køl, mælk og frostvarer er fordoblet, og der er også blevet mange flere hylder med varer, fortæller Torben Holst.

Det har været et længe næret ønske at få mere plads. Undertiden var der trængsel på de smalle gange mellem hylderne med varer.

- Nu er der blevet mere plads til kundevognene, og varerne præsenterer sig bedre, siger Torben Holst.

De seneste dage har håndværkere og personale arbejdet i døgndrift, for at blive klar til åbningen. Der var kun lukket i en uges tid, mens det hele blev flyttet rundt. Ellers har forretningen kørte næsten normalt, mens håndværkerne har bygget.

Rema1000 på Sdr. Omfartsvej i Brønderslev - i folkemunde kaldet ”Gammel Rema” - åbnede i 2002. I fjor åbnede en Rema1000 forretning i den modsatte ende af byen, nemlig på Eventyrvej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079