23948sdkhjf

Gamle døre bliver som nye

Ridsede og slidte døre kan med tysk renoveringssystem få en ny, robust og vandsikker overflade
Selvom det er en teknologi og et produkt der har været kendt siden midten af 70’erne, så er det stadig trylleri at se, hvordan en dygtig håndværker kan ændre en slidt og ridset dør til en flunkende n y dør med en ny, robust overflade.

- PORTAS renoveringssystemet er meget udbredt på det tyske hjemmemarked. Både når det gælder renovering af inder- og yderdøre og af køkkenlåger o.a., siger tømrermester Carsten Lauridsen, V. Lauridsen Totalbyg i Herlev. Firmaet løser mange former for byggeopgaver og er samtidig autoriseret værksted for PORTAS renoveringssystemet herhjemme, sammen med en lille håndfuld andre.

Carsten Lauridsen forklarer, at den største hindring for udbredelsen af systemet herhjemme er, at der dels er andre traditioner for dørrenovering, dels manglende kendskab til produktet og hvad det formår. Ikke mindst i forhold til design og farver/stukturer.

Konkurrencedygtig løsning
Der er imidlertid fuld gang i værkstedet, da Mester Tidende lægger vejen forbi.

- Der er pænt store besparelser at hente ved at bruge systemet i forhold til traditionel udskiftning af døre, herunder ændringer eller udskiftning af karm osv.
Vi tager døren med på værkstedet. Sliber og spartler og påfører så den specielle kunstofbelægning ved hjælp af varme, hæfter den fast og slutter af med en liste. Belægningen limes ikke på, så vis man på et tidspunkt vil have en anden struktur på døren, ja, så kan det sagtens lade sig gøre, siger Carsten Lauridsen.

Han fremhæver, at for mange tømrermestre vil det være en genvej til at være konkurrencedygtig i forhold til mere traditionel udskiftning af døre.

. Vi arbejde i hvert fald gerne sammen med andre tømrermestre som måtte have behov for at tilbyde kunder andet end traditionelle løsninger, herunder et meget bredt udvalg af farver og strukturer. Samtidig kan opgaven klares på ganske kort tid og ofte undgår man at genere kunden. Her kræves kun tid til afmontering og påmontering af døren.

Suger ikke fugt
Renoveringssystemet omfatter mange naturtro træstrukturer og også ensfarvede løsninger i modefarver, samt kombinationer. Så det er egentlig kun fantasien der sætter begrænsninger.

- Vi har flere kunder i hotelbranchen og blandt boligselskaber, som f.eks. står med en lidt ødelagt badeværelsesdør, hvor ydersiden sådan set er pæn nok, men hvor indersiden trænger til en kærlig hånd på grund af fugtskjolder o.a.. Når vi har lagt folien på sådan en dør, så fremtræder den som ny, og den suger ikke fugt igen, forklarer Carsten Lauridsen.

Renoveringssystemet fra PORTAS omfatter også køkkenlåger og låger til badeværelsesmøbler, trapper, radiatorskjulere, ja
sågar lofter, hvor renoveringsfolien spændes ud og giver et spejlblankt loft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094