23948sdkhjf

Dansk Byggeri sætter dagsordenen på Folkemødet

På det årlige folkemøde på Bornholm, som starter i dag, har Dansk Byggeri dækket op til en række spændende arrangementer – fra uddannelsessnobberi til landskamp
Dansk Byggeris telt på Folkemødet på Bornholm vil fra i dag torsdag til på søndag danne ramme om en række spændende debatter og arrangementer med mange store navne på deltagerlisten. I løbet af Folkemødets fire dage vil en række topfolk fra store danske erhvervsorganisationer, politikere og NGO’ere lægge vejen forbi.

På Folkemødets første dag vil Dansk Byggeri også være værter for en allerede etableret folkemødeklassiker i lobbyistspillet, der altid er garant for god underholdning. Her vil fremtidens lobbyister dyste om politikernes gunst, når de får tildelt en mærkesag, der skal kæmpes for. Uffe Tang (DR), Mette Østergaard (TV2) og Bertel Haarder (V) vil kåre vinderholdet.

De største økonomiske hoveder
Nogle af Danmarks mest prominente cheføkonomer samles lørdag i Dansk Byggeris telt for at debattere landets økonomiske politik og samtidig give et bud på, hvilke forslag de selv har inden for deres felt. Det er ud over Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg, Mads Lundby Hansen, CEPOS, Jan Kæraa Rasmussen, LO, og Erik Bjørsted, AE-rådet.

Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen, tager debatten om provinsen op i arrangementet ’Liv eller død uden for storbyerne?’. Her vil han sammen med et panel med Thomas Danielsen (V), borgmester i Hjørring Arne Boelt (S) og Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Byplanlaboratorium give sine bud på, hvordan vi skal tackle udfordringerne om de tyndt befolkede områder.

Det er også hos Dansk Byggeri, der bliver debatteret, om det er i orden, at en tur som folkevalgt på tinge bliver brugt som et skridt på en karrierestige. Niels Krause Kjær er ordstyrer på debatten, der rejser spørgsmålet om, hvad der er bedst for det moderne danske demokrati.

I løbet af Folkemødets fire dage vil der også hos Dansk Byggeri blive debatteret uddannelsessnobberi, om vi er blevet for dovne, erhvervsuddannelser og meget mere, og så viser Dansk Byggeri selvfølgelig den vigtige fodboldlandskamp mod Serbien på storskærm lørdag aften.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078