23948sdkhjf

Arkitekt: Stop parcelhusbyggeriet

Antallet af singler i storbyerne gør, at man bør stoppe byggeriet af huse, mener arkitekt
Den stolte danske byggetradition er for solid. Bygningerne overlever familietraditionerne, og det skaber udfordringer i fremtidens storbyer, hvor behovet for singleboliger stiger.

Mere end halvdelen af storbybefolkningen bor som singler. Og halvdelen af dem forventer at blive ved med det. Det viser en undersøgelse fra Bolius, som er udgangspunktet for debat på Folkemødet i Dansk Arkitektur Centers telt.

I alt er der 1,6 mio. singler i Danmark, og særligt i storbyerne vælger folk aktivt at bo alene. Fænomenet boligsingler er opstået, fordi også par vælger at bo hver for sig. En udvikling, man skal tage alvorligt i byggebranchen, mener arkitekt i Bolius, Kristine Virén.

"Byggefirmaerne skal stoppe med at tage udgangspunkt i parcelhuse og familier", siger hun.

Plads til børn

Singlerne efterspørger 75 kvadratmeter lejligheder, for der skal være plads til nogle børn. Et andet krav er, at lejlighederne skal ligger i cykelafstand til centrum.

”Vi bryster os af stolt byggetraditioner, der holder hundrede og to hundrede år, men det betyder, at vi bygger boliger, der ikke følger med ændringerne i boligønskerne”, siger Kristine Virén.

Rådmand i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S) vil gerne gøre Aarhus i stand til væksten.

”Vi skal åbne for en tættere by,” siger han, men det betyder også et kompromis med rummeligheden.

Den største udfordring for singlerne er økonomien.

”Hvis de kan betale, er det ikke et problem, men det bliver dyrt, når alle vil bo i cykelafstand. 10 km længere ude er der masser af plads, men det er uinteressant”, pointerer forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Thor Andersen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093