23948sdkhjf

Regnskaber - uge 25


Trefor Entreprise A/S

Trefor Entreprise A/S fra Kolding, der blandt andet arbejder inden for el-, vvs- og ventilationsområderne, havde i 2014 en fremgang i bruttoresultatet på knap seks procent til 45,9 mio. kroner på årsbasis.

Til gengæld blev resultatet efter skat reduceret med hele 56,5 procent til 5,3 mio. kroner sammenlignet med 2013. Forklaringen på det er dels stigende omkostninger i forhold til 2013 samt, at virksomheden i 2013 havde indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder, nemlig Midtjysk Køleservice, på 7,8 mio. kroner, hvilket blev reduceret til 0 i 2014.

Virksomheden havde budgetteret med en større omsætning i 2014 end den, som man opnåede. At det ikke gik bedre er en konsekvens af et lavere aktivitetsniveau, hvilket især ramte virksomhedens anlægsaktiviteter i Aarhus samt på Fyn og Sjælland.

I 2015 vil Treofr Entreprise have fortsat fokus på stram omkostningsstyring.

TREFOR Entreprise A/S
1.000 kr.
2013 2014
Bruttofortjeneste 43.304 45.871
Afskrivninger -9.209 -886
Primært driftsresultat 8.802 7.353
Finansielle poster, netto -556 -121
Ordinært resultat 16.061 7.232
Skat -3.832 -1.915
Nettoresultat 12.229 5.317
Omsætningsaktiver 110.278 61.447
Kortfristet gæld 89.241 40.903
Egenkapital 15.112 20.429
Balance 113.800 64.192




Ommen & Møller A/S

Entreprenørvirksomheden Ommen & Møller A/S fra Rødekro havde i 2014 en markant fremgang i bruttofortjenesten på 60 procent til 64,4 mio. kroner sammenlignet med 2013. Resultatet efter skat voksede dog kun 21 procent til 7,6 mio. kroner sammenlignet med året før.

Når resultatet efter skat ikke voksede mere end det gjorde, skyldes det en markant vækst i personaleomkostningerne fra 31 mio. kroner i 2013 til 51,3 mio. kroner i 2014.

Denne vækst skyldes, at det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte medarbejdere voksede fra 64 personer i 2013 til 106 personer i 2014.

Afkastningsgraden er mindsket fra 31,1 procent i 2013 til 28,6 procent i 2014, mens soliditetsgraden er forbedret fra 46,8 procent i 2013 til 54,2 procent i 2014.

Ommen & Møller A/S
1.000 kr.
2013 2014
Bruttofortjeneste 40.324 64.481
Afskrivninger -1.387 -3.716
Primært driftsresultat 8.014 9.415
Finansielle poster, netto 205 50
Ordinært resultat 8.219 9.515
Skat -1.976 -1.948
Nettoresultat 6.243 7.567
Omsætningsaktiver 23.585 25.994
Kortfristet gæld 10.508 11.746
Egenkapital 12.039 17.906
Balance 25.737 33.042

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078