23948sdkhjf

Brik+Brik får ny tysk kapital og ny ledelse

Mangeårig leverandør køber sig ind i sydvestjysk teglforhandler.
Esbjerg-baserede Brik+Brik, som sælger tagtegl, skifter generation i ledelsen og styrker samtidig kapitalgrundlaget.

Brik+Brik blev stiftet i 1998 af Tage Brik, efter at han i 30 år havde solgt værktøj og maskiner til murer- og entreprenørbranchen. Tabe Brik begyndte at importere tagsten fra det tyske værk Jacobi Tonwerke ved Göttingen, og det er netop det tyske teglværk, der er gået ind med ny kapital og som nu ejer 49 procent af Bik+Brik.

Det er Tage Briks egne børn Mette Brik og Morten Brik, som nu indsættes i ledelsen, efter at begge i en årrække har deltaget aktivt i driften. Mette Brik bliver ny administrerende direktør, mens Morten Brik bliver ny bestyrelsesformand ved siden af sit daglige arbejde i virksomheden.

Omlægningen kommer på et tidspunkt, hvor Brik+Brik er på vej opad. Efter flere års underskud i træk, kom Brik+Brik ud af 2014 med sorte bundlinjetal for første gang i en årrække.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173