23948sdkhjf

Egholm VVS svulmede op som en ballon i 2014

To store hotelopgaver gav et helt usædvanligt år for den københavnske VVS-forretning.
Egentlig er Egholm VVS fra Københavns Indre By blot en lille servicebiks, som indehaver Jesper Egholm ynder at kalde det.

Derfor var 2014 et helt usædvanligt rekordår for den ellers så ydmyge virksomhed. Overskuddet før skat steg fra godt en kvart million kroner i 2013 til knap to mio. kroner i 2014. To store projekter har helt usædvanligt givet travlhed, fortæller Jesper Egholm.

- Det har været en kombination af held og dygtighed og det forhold, at jeg kender ejeren af hotellet, siger Jesper Egholm til Building Supply.

Egholm VVS fik en større entreprise på det tidligere Hotel Fox i Sankt Peders Stræde, som skulle omdannes til Hotel SP34 og udstyres med 63 ekstra værelser og nyt konferencecenter. Og oven i det, så havde han fire mand gående i et halvt års tid, som skiftede vandrør på et andet hotel.

- Det var to saftige opgaver, og jeg ville ikke være nogen skiderik over for mine faste kunder. Jeg har dog lovet min kæreste, at så mange opgaver tager jeg ikke igen, siger han.

En kæmpe mundfuld
Opgaverne ser han ellers som vellykket. Tingene kom i mål og lønsomheden var tilfredsstillende. Men hans egen arbejdsmængde blev enorm. Skulle han gøre det igen, vil han ansætte en ekstra medarbejder i administrationen.

- For det er jo kæmpe stort, når man er vant til at rende og sætte folks badeværelser i stand, siger han.

Han sætter det i relief ved at nævne den hidtil næststørste opgave, som var en skolerenovering og en opgave til 1,4 mio. kroner. Hotel SP34 var godt en tidobling af den størrelse. Medarbejderstaben blev ganget med cirka fire og bestod af indlejet personale.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125