23948sdkhjf

Light Board skaber bedre arbejdsmiljø

Den nye Light Board letvægts-gipsplade fra Knauf styrker ergonomi og godt arbejdsmiljø på byggepladserne.
Knaufs nye Light Board er en lettere gipsplade, som i supplement med Knaufs andre produkter kan skabe en bedre ergonomi for håndværkerne på de danske byggeprojekter. Selvom vægten er mindre, er gipspladernes gode egenskaber bevaret.

- Vi introducerer Light Board ud fra et ønske om at skabe en high performance gipsplade, som er hurtigere, lettere, mere ergonomisk og mere praktisk at arbejde med, samtidig med at produktet indeholder mange af de egenskaber og kvaliteter, som gør gipsplader til et godt byggemateriale. Nemlig at de er robuste, brandsikre og kan indgå i konstruktioner med høje lydkrav, siger produktchef Bjarne Kristiansen, Knauf.

Tænkt som et supplement
Light Board er tænkt som et supplement til Knaufs øvrige produktlinje, så bygherrer og arkitekter kan vælge byggematerialer ud fra de krav, som byggeriet stiller, fx brandsikkerhed.

- Stilles der særligt høje krav i projektet, kan Light Board med fordel kombineres med vores store udvalg af specialgipsplader. For eksempel kan Light Board sammen med Silentboard indgå i konstruktioner med meget høje lydkrav til biografer eller studier. Eller med Solid Board til områder, hvor der kræves stor slagfasthed som f.eks. skoler. Kombinationen af Light Board med andre af Knaufs high performance gipsplader vil i mange sammenhænge være den løsning, der totalt set belaster håndværkerne mindst og tilgodeser de høje projektkrav, siger Bjarne Kristiansen.

Light Board mærkes mindre sidst på dagen
Håndværkerne hos byggefirmaet Jakon har på egen ryg mærket forskellen ved Knaufs nye produkt. Firmaet har testet letvægtsplader til byggeprojekter i terminal 2, Københavns Lufthavn, og på Højdevangsskolen i København S.

Tømrer Flemming Sørensen har været i byggebranchen i mange år og har på Højdevangsskolen stiftet bekendtskab med den nye letvægtsplade. Han er ikke i tvivl, om at Light Boards mindre pladevægt gør en forskel

- Det er de mange skæve løft og vrid i kroppen, vi får i løbet af en arbejdsdag, som kan mærkes efter fyraften. Så alt, der letter i hverdagen, er godt! Det var nogle gode plader at arbejde med, og jeg håber, vi også kommer til at bruge dem i fremtiden, siger han.

På grund af den mindre vægt skal Light Board monteres med færre skruer. Det sparer tid og materialer. Det har Flemming Sørensen opdaget under restaureringen af skolen:

- Når vi sætter gipsplader op, arbejder vi tit i par, hvor jeg løfter og sætter på plads, mens min makker skruer pladerne på. Tidligere var det skruerne, som tog tid – nu kan jeg næsten ikke følge med ham mere, siger Flemming Sørensen.

Light Board kan løftes med fingrene
Tømrer Linda Hansen har været hos Jakon i otte år og arbejder på de nye kontorlokaler i Terminal 2 i Københavns Lufthavn. Hun har også haft en god oplevelse med Light Board.

- Der er noget tilfredsstillende ved at deltage i et stort projekt som det her og at se det endelige resultat til sidst. Især når byggematerialerne er gode og behagelige at arbejde med. Og det er Light Board-pladerne. De er meget nemmere at håndtere og benytte, da man bare løfter dem op med fingrene. Så føles en væg som denne her pludselig ikke så lang,” siger Linda Hansen, mens hun peger på en af de lange korridorer, hun har arbejdet på at sætte op. Hun tilføjer:

- Man kan mærke, at gipspladerne knækker bedre, og de er nemme at fase. Jeg har kun positive ting at sige om Light Board - det kan kun gå for langsomt med at få dem ud på byggepladserne.”

God ergonomi i højsædet hos Knauf og Jakon
Byggeleder Carsten Nielsen fra Jakon var med til at tage beslutningen om at benytte Light Board på de to projekter

- Hos Jakon vil vi gerne være forgangsmænd for at sikre ergonomisk rigtige løsninger og det gode arbejdsmiljø på vores byggepladser. Derfor var det nemt at sige ja, da vi blev kontaktet af Knauf og spurgt, om vi ville være med i et par startprojekter. Tilbagemeldingerne fra vores folk har bekræftet mig, i at det har været den rigtige beslutning, siger Carsten Nielsen.

Carsten Nielsen ser Light Board som et produkt, der kan styrke branchen.

- Det er fysisk hårdt at arbejde indenfor byggebranchen. Og skal vores medarbejdere kunne holde til at arbejde, til de bliver sidst i 60’erne, som det kunne se ud til at blive i fremtiden, så skal byggematerialerne være derefter. Her er Light Board bestemt en mulighed. Passer de ind i vores projekter, så vil vi helt sikkert benytte dem i fremtiden, siger Carsten Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126