23948sdkhjf

Havneøens første boliger klar til indflytning i efteråret 2016

Første fase af byggeriet af Havneøen i Vejle skydes i gang hen over sommeren. De første boliger forventes klar til indflytning i efteråret 2016
KIRK Property og AP Pension, som i fællesskab står bag udviklingen af Havneøen i Vejle, har netop besluttet at gå i gang med første etape af det ambitiøse projekt, der skal realiseres som nabo til KIRK KAPITALs kommende hovedsæde på havnen i Vejle.

- Vi sætter byggeriet af første fase i gang hen over sommeren, og jeg forventer, at de første boliger er klar til indflytning i efteråret 2016, oplyser projektdirektør Benny Kahr Andersen, KIRK Property A/S, der står for realiseringen af projektet.

”Vejles bedste placering til boliger”
Samtidig med beslutningen om byggestart har KIRK Property og AP Pension valgt Arkitema Architects i Aarhus som arkitekter på projektet.

- Boligerne på Havneøen skal i samspil med KIRK KAPITALs kommende hovedsæde, som er tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, sætte nye standarder og blive en arkitektonisk milepæl i både dansk og international sammenhæng. Med valget af Arkitema Architects sikrer vi os, at den ambition kan indfries, siger projektdirektør Benny Kahr Andersen.

Ejendomsinvesteringschef hos AP Pension Peter Olsson mener, at projektet har en unik placering.

- Vi er utrolig glade for sammen med KIRK Property at udvikle, hvad der helt klart er den bedste placering til boliger overhovedet i Vejle. Havneøen er blandt de få steder i Vejle, hvor der er fuldstændig uhindret udsigt ud gennem fjorden, siger Peter Olsson.

- Der er tale om en unik placering, som helt sikkert vil blive en stor attraktion for de kommende beboere. Men også for "gæster", der vil se Havneøen og KIRK KAPITALs kommende imponerende hovedsæde.

Fire boligtårne med i alt ca. 80 lejligheder
I første fase opføres fire boligtårne med i alt ca. 80 lejligheder, der spænder fra 2-værelses lejligheder til 2-etagers penthouselejligheder og varierer fra ca. 80 til ca. 300 kvadratmeter.

- Vi starter med at bygge de yderste bygninger på Havneøen, således at dette boligområde kan gøres færdigt og sælges i takt med, at byggeriet rykker ind mod land. Det vil give mindst besvær for de første beboere”, siger Benny Kahr Andersen.

Efter planen vil hele bebyggelsen på Havneøen stå færdig i løbet af 2017.

- Vi realiserer naturligvis projektet i etaper for at kunne matche færdiggørelsen med efterspørgslen i markedet, tilføjer Benny Kahr Andersen.

”Vejle er præget af stor dynamik og vækst”
At de kommende boliger rammer et behov i markedet, fremgår af, at KIRK Property allerede inden byggeriet er sat i gang, har fået seriøse henvendelser fra omkring 40 potentielle købere. Også AP Pension ser optimistisk på salget af boligerne.

- Vejle er præget af stor dynamik og vækst, og AP Pension har, og har haft, andre boligprojekter i Vejle, hvilket vi har været meget glade for. Projekterne har været med optimal placering og kvalitet, men det aktuelle projekt på Havneøen slår alt, hvad AP Pension før har været med til at udvikle i Vejle, siger Peter Olsson, der oplyser, at AP Pension tidligere har samarbejdet med private investorer om udvikling af meget attraktive boliger.

- Vi ser meget frem til den spændende videre realisering af projektet med KIRK Property, og med den hidtidige professionelle tilgang til projektet, er vi sikre på succes, tilføjer Peter Olsson.

Til projekteringen af byggeriet har bygherren valgt det rådgivende ingeniørfirma Hundsbæk & Henriksen, mens Home skal håndtere salget af boligerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11