23948sdkhjf

Knauf Insulations ser fremad

Nordisk chef for Knauf Insulation, Peter Isacsson, kan se tilbage på et travlt år. Nu ser virksomheden fremad.
For Peter Isacsson har der været fuld fart på i godt et år som Nordisk chef for Knauf Insulation. Alt, som han har initieret hidtil har haft ét mål: at gøre Knauf Insulation til en god samarbejdspartner og et naturligt valg for kunden. Nu ser han fremad.

– Jeg ser to stærke tendenser, en øget anvendelse af løst glasuldsgranulat og mineraluld med endnu lavere lambdaværdi (varmeledningsevne).
Det er en udvikling, jeg glæder mig til.

Knauf Insulation er en global virksomhed og førende på markedet både inden for sten- og glasuld. Men da Peter Isacsson blev ansat var Knauf Insulation ”et nyt firma” på det nordiske marked. Med forskellige tiltag har han på kort tid øget bevidstheden om Knauf Insulation og deres produkter.

– Vi forsøgte ikke at tage nogen genveje. Det første, vi gjorde, var at iværksætte en stor kundeundersøgelse. Det gav os flere forbedringsforslag, som vi har gennemført, og som har gjort os endnu mere markeds- og kundeorienterede. Knauf Insulation skal være en god samarbejdspartner, det er essensen i det hele, siger Peter Isacsson.

Levering inden for 48 timer
Siden han tiltrådt har Knauf Insulation gennemført et omfattende uddannelsesprogram, hvor sælgerne, under ledelse af professor Johnny Kronvall, har udvidet deres kompetencer inden for bygningsfysik og konstruktioner. I samarbejde med kursusvirksomheden Implement har de også udviklet den forretningsmæssige side af et partnerskab med kunden.

Desuden har Knauf Insulation lager i Stockholm, norske Larvik og Vamdrup i Danmark. Det betyder, at hovedparten af Norden kan få leverancer inden for 48 timer. Og der er blevet lanceret nye produkter, som eksempelvis en ny forbedret isolerkniv, et skærebord og en ny facadeplade.

– Vi fik ret hurtigt en positiv reaktion. I efteråret gennemførte vi en kampagne – ”Test os” – og fik vi mange positive reaktioner på vores produkters egenskaber.

Fremtidens løsninger
Peter Isacsson kender branchen – 25 års erfaring giver viden og overblik – og han ser to tydelige tendenser inden for isolering. Løst glasuldsgranulat bliver stadig oftere valget til isolering i åbne bjælkelag og vægge. Glasuld fremstilles også med i lettere densitet, men stadig med gode lambdaværdier. Glasulden kan også komprimeres meget, hvilket giver mange plader pr. pakke, samtidig med at materialet er lethåndterligt og bevarer de gode egenskaber med hensyn til akustik og brand.

– Kunderne vil have energismarte og miljøvenlige løsninger og entreprenørerne vil have produkter, der gør kunderne tilfredse – og som er enkle at håndtere. Det er stærke tendenser, som jeg byder velkommen, og Knauf Insulation er i allerforreste linje for at opfylde den ønskede efterspørgsel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11