23948sdkhjf

Nye betonmaskiner fra Atlas Copco

Den nye serie bestående af Atlas Copcos modulopbyggede betonafretningsmaskiner SVE/SVG, BG-glittemaskiner og spredevognen WTS830 er sikker, enkel og let. Maskinerne udvider mulighederne for såvel operatører som udlejningsvirksomheder.
Den modulære betonafretter SVE/SVG er et letvægtssupplement til Atlas Copcos velkendte tungere modulopbyggede afretningsmaskine BT90. SVE/SVG klarer de 25 meter brede betonstøbninger, som kræves ved eksempelvis tunnel- og vejbyggerier samt i udstillingshaller. En operatør alene kan montere og justere betonafretteren uden specialværktøj.

I modsætning til BT90 er SVE/SVG konstrueret specielt til beton med middelhøje til høje sætmål og lavere trækmodstand. Derfor har Atlas Copco gjort SVE/SVG lettere og mere fleksibel, hvilket sikrer en mere effektiv produktion under de rette forhold. SVE/SVG kan udstyres med såvel benzinmotor (G) som el-motor (E) og er fuldstændig kompatibel med de ældre og stadig populære Tremix afretningsmaskiner, som længe har været i Atlas Copcos program, siger salgschef Frank Christiansen.

Sikkerhedsopgraderinger til glittemaskiner
Atlas Copco introducerer en helt ny serie betonglittemaskiner. De nye maskiner er sikrere end nogensinde, og operatørerne kan finjustere dem efter behov. Den nye serie består af BG245 E/G, BG375 G, BG475 G og BG COMBI E og er benzin- (G) eller el-drevne (E).

En nyhed i denne serie er centrifugalkoblingen, som er et supplement til den velkendte Quickstop-funktion og et populært valg for mange kunder. Atlas Copcos centrifugalkobling er sandsynligvis den hidtil sikreste på markedet. Det er en gennemprøvet løsning, som udløses, når operatøren slipper håndtaget ved enten en fejl eller en ulykke. Koblingen stopper med garanti glittemaskinen indenfor 180°-200°, altså inden håndtaget har drejet en hel omgang. Koblingen overholder uden problemer de nye CE2015-standarder, siger Frank Christiansen.

Alle de nye modeller af glittemaskiner har yderligere sikkerhedsopgraderinger. Skærmen til drivremmen er fastgjort med en sikker teknik, som bevirker, at operatøren ikke kan få adgang til remmen ved en fejltagelse, og beskyttelsesringene til glittebladene er udviklet for at gøre brugen endnu mere sikker.

BG375- og BG475-modellerne er højkapacitetsmaskiner til krævende industrigulve. De findes med sammenklappelige håndtag i kort og lang udgave for at passe til alle anvendelser og operatører. Håndtagene er vibrationsdæmpede, hvilket mindsker risikoen for hånd- og armskader. BG245 er beregnet til mindre flader, men har samme sikkerhedsfunktioner som de større modeller, siger Frank Christiansen.

Spredevogn til en overfladefinish
WTS830 er en ny, håndbetjent spredevogn på hjul, som bidrager til en perfekt finish og som kan give betonpladen farve. WTS830 vejer mindre end tilsvarende spredevogne og har en nettromle, som binder farven til betonpladen og danner mindre støv ved brug. Spredevognen er let at skubbe, og eftersom den ikke afgiver udstødningsgasser, er den sikker til indendørs brug, siger Frank Christiansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.69