23948sdkhjf

Har du gemt dine kvitteringer?

Den populære BoligJobordningen er blevet genindført, så nu er det med at finde kvitteringerne eller byggeprojekterne frem fra skuffen. Ordningen fungerer, som du kender den, resten af 2015.
Den første politiske aftale efter valget genindfører den populære BoligJobordning, som cirka 600.000 danskere brugte sidste år. Ordningen var ellers ophørt ved udgangen af 2014, men nu er den tilbage.

I hele 2015 fungerer ordningen som i 2014. Det betyder i praksis, at ordningen har tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015.

- Har du derfor fået nye vinduer, nyt køkken eller givet stuen en omgang maling i første halvår af 2015, er det derfor en ekstra god ide at gemme kvitteringen, så du kan indberette dine udgifter til SKAT. Ligesom sidste år kan du nemlig i 2015 trække op til 15.000 kr. per voksen person i husstanden fra i skat til lønudgifter i forbindelse med håndværkerarbejde og servicefunktioner som rengøring, børnepasning og havearbejde, forklarer erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen.

Fradrag for det samme som sidste år
Det er i 2015 muligt at få fradrag for de samme ting som sidste år. Det inkluderer f.eks. isolering eller udskiftning af tag, reparation eller fornyelse af bad og køkken, eller rengøring og vinduespudsning.

- Og vi ved af erfaring fra de andre år, at ordrene hober sig op i slutningen af året, så hvis du allerede nu ved, at du vil bruge fradraget, så er det en god ide at bestille hos håndværkeren allerede nu, siger Michael Riff Alexandersen.

Selvom der er indgået en politisk aftale allerede nu, forventes loven først vedtaget til september. Cirka to uger herefter kan du ændre i din forskudsopgørelse, så du kan opnå et større fradrag i de sidste tre måneder af året. Alternativt kan du vente til cirka medio februar 2016 og få fradraget med i årsopgørelsen for 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078