23948sdkhjf

Stållægte mindsker slid og arbejdstid

Den danske leverandør af byggekomponenter Lindab A/S har udviklet en stållægte-løsning, der forenkler hverdagen for kunderne. RdBX-lægterne gør det både muligt at bygge hurtigere og med langt færre arbejdsskader til følge.
Montering af indervægge kræver som regel en del udstyr og resulterer ofte i belastende arbejdsstillinger og mange gentagelser. Det har fået virksomheden Lindab til at udvikle en løsning, der betyder, at monteringen af profiler og lægter bogstaveligt talt kan klares med få klik fremover.

- Det helt unikke ved vores RdBX-stållægter er klikfunktionen. Når top- og bundskinne er monteret, placerer man lægten og skubber kliklåsene fast med enden af sit vaterpas, og så er lægten monteret. Efterfølgende er det også nemt og sikkert at justere lægten, hvis den ikke står helt præcist, siger Søren Bech, der er produktchef hos Lindab.

Lindab arbejder hele tiden på at optimere sine produkter, så arbejdet bliver lettere for kunden. Og med de smarte stållægter bliver arbejdet hurtigere og mere effektivt, uden at man går på kompromis med kvaliteten af produkterne.

Letvægtslægter med fysiske fordele
Ifølge Søren Bech er montøren også sikret bedre arbejdsvilkår med RdBX-lægterne, der er fysisk langt mindre krævende at arbejde med end andre lægtesystemer. Han peger på, at løsningen netop er udtænkt med øje for at skåne montøren for arbejdsskader.

- Vi har tænkt montøren ind i konceptet, så han ikke skal op og ned af stigen hele tiden, men tværtimod kan udføre alt arbejdet i normal arbejdsstilling. Det er fysisk langt mindre krævende, og dermed kan han undgå arbejdsskader i knæ, nakke og skuldre, siger Søren Bech.

Digital hjælp til montøren
Lindab har desuden introduceret en smartphone-applikation, der sammen med RdBX-lægterne kan effektivisere arbejdet yderligere. Applikationen Lindab Wall Selector hjælper fagfolk og rådgivere til nemt og hurtigt at vælge vægkonstruktioner ud fra gældende lyd- og brandkrav.

- Vi har lavet Wall Selector som et værktøj, så det er nemt at hente vores produktprogram frem. Appen henvender sig mest til rådgiveren, der skal foreskrive væggen, og når han indtaster for eksempel brandkrav, lydkrav og væghøjde til vægkonstruktionen, kommer de relevante produkter hurtigt frem på skærmen, siger Søren Bech.

Lindab Wall Selector er gratis for alle og kan downloades i AppStore.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111