23948sdkhjf

Danske blikkenslagere slås med svenske kolleger

Fire danske lærlinge repræsenterer Danmark i den traditionsrige landskamp om at skære, vride, bukke, banke og millimetertilpasse zink og kobber
Øresundsmesterskabet bringer tagene ned på gaden og viser, hvordan der ser ud på toppen af byens bygninger. To danske og to svenske hold af de dygtigste lærlinge fra Øresunds-regionen samles midt i Malmø for at dyste i godt, gammeldags håndværk af den slags, der kræver håndelag og øvelse at mestre.

- Zink og kobber oplever stor vækst. Før lå kobberet stort set kun på offentlige tage, nu investerer også private i det smukke, vedligeholdelsesfri materiale. Zinken kommer også stærkt tilbage nu og giver bygningerne en flottere karakter, siger Søren Schmidt, oldermand for Københavns Blikkenslager- og VVS Laug og næstformand for erhvervsorganisationen TEKNIQ, fjerdestørste medlem af DA og talerør for 3.000 tekniske service- og håndværksvirksomheder.
Konkurrencen finder sted hvert 4. år og er skabt for at binde faget, virksomhederne og lærlingene i Ørestads-regionen mere sammen.

Konkurrencer over to dage
- Vi får meget med os, når vi mødes på tværs af lande. Selvom vi er naboer, er forholdene anderledes, og vi plejer at lære en del af at være sammen om faget. Samtidig giver det os en enestående mulighed for at bringe taget ned på gaden og vise alt det spændende, som findes deroppe og normalt er skjult for de fleste, siger Søren Schmidt.
Øresundsmesterskabet varer to dage, den 20. og 21. august. Her dyster danskerne mod to svenske hold på en stor, åben plads i midten af Malmø, som er præget af at have været en del af det danske rige i de år, hvor blikkenslagerfaget endnu var ungt. Holdene konkurrerer i hver sin svære disciplin: Kobber og zink.
Danmark møder med to formstærke hold, hvor deltagerne er i gang med en af verdens bedste blikkenslageruddannelser. De udvalgte repræsentanter kommer fra Roskilde Tekniske skole og fra TEC, Frederiksberg.

Fire stærke danskere
Bag landskampen står TEKNIQ, Københavns Blikkenslager- og VVS Laug og svenske Entreprenörföretagen Plåtslageriernas Riksförbund.
Konkurrencen finder sted under Malmø Festivalen i Raul Wallenbergs Park, pladsen som forbinder Malmøs to største shoppinggader. Legene begynder den 20. august klokken 10 og afsluttes dagen efter med præmieoverrækkelse klokken 16.
De to danske hold består af lærlinge fra Mølbak VVS & Gasteknik, Blikkenslager Kim Kolbe, Jagtvejens VVS og Dige VVS. På dommerholdet ses Torben A. Hansen, Haugaard & Omegnens VVS og Søren Thomsen, Frederiksberg VVS.

Bag landskampen står TEKNIQ, Københavns Blikkenslager- og VVS Laug og svenske Entreprenörföretagen Plåtslageriernas Riksförbund.
Konkurrencen finder sted under Malmø Festivalen i Raul Wallenbergs Park, pladsen som forbinder Malmøs to største shoppinggader.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078