23948sdkhjf

Kommuner tager opgaver fra private anlægsgartnere

De private virksomheder i den grønne sektor går glip af kommunernes øgede investeringer på vej- og parkområdet
En optælling, som Mester Tidende har lavet i samarbejde med Licitationen-Byggeriets Dagblad, viser, at landets kommuner har øget de offentlige udgifter til drift af grønne områder fra 2010 til 2014 med i alt 1,7 mia. kr. I samme periode har kommunerne dog kun øget deres samlede udgifter til entreprenør- og håndværkerydelser, som ikke udføres af kommunens eget personale, inden for anlæg, reparation og vedligeholdelse, med 42,6 mio. kr.

”Vi ved, at kommunerne kan udlicitere meget mere, end tilfældet er i dag. I Dansk Byggeri har vi regnet os frem til, at kommunerne sammenlagt kan spare lidt mere end en halv milliard kroner, hvis de kommuner, der udlicitere mindst, udliciterede lige så meget, som dem der udlicitere mest,” siger Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Byggeri..

Kræver øget fokus på udlicitering
Ifølge en analyse fra Dansk Byggeri var det i 2013 muligt for kommunerne at udlicitere opgaver på vej- og parkområdet, så der i gennemsnit kunne frigøres yderligere 5,5 mio. kr. i de enkelte kommuners budgetter.
I Mester Tidendes tal er der ikke taget højde for inflationen i perioden, alligevel mener Morten Kamp Thomsen, at det tal nu er endnu større, og han kræver derfor øget fokus på udlicitering af kommunale opgaver.

”Vi kan se, at udgifterne til driften er vokset trods inflationen, og når vi nu kan se, at kommunerne har øget udgifterne til deres drift på området, er det tosset ikke at spare penge ved at bruge private leverandører, og i stedet bruge effektiviseringsgevinsten på f.eks. at få udskiftet nogle af de gamle og slidte offentlige bygninger i stedet.
På den måde, som det kører nu, begrænser kommunerne rent faktisk et yderligere opsving,” siger Morten Kamp Thomsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187