23948sdkhjf

Sender skoleelever på valsen

Skoleelever fra Holstebro Kommune kan tage på valsen på Navercamp på Hjerl Hede
I forbindelse med Navercamp på Hjerl Hede i september, får Holstebro kommunens skoler tilbud om at sende deres elever på ”valsen”
Der er tale om skoleaktiviteter, hvor eleverne får lov til at snuse til livet som omvandrende håndværker.

- De rigtige navere går i 3 år og 1 dag. I forbindelse med Navercamp, har vi arrangeret en vandring rundt på museet, der varer 3 halve timer og 1 minut, fortæller projektleder, Suzi Elena Apelgren.

Alle børn får udleveret en vandrebog, lig de rigtige naveres.
Det er faktisk et optryk af en rigtig vandrebog fra midten af 1800-tallet, fortæller projektlederen.
De vandrende håndværkere har hver deres, og så samler de stempler og udtalelser, fra de steder, hvor de får arbejde på deres vandring. Det samme skal skoleeleverne fra Holstebro.

De skal gå fra post til post, og får en mindre håndværksmæssig opgave, der udløser et stempel i vandrebogen for veludført dåd.
På den måde får de også et kendskab til forskellige typer håndværk.

Skal løse opgaver
De vandrende håndværkere bærer, alt hvad de har, deres ”Hab und gut” = Habbengut under armen i en ”Charly” – en slags tørklæde med ordsprog og tegninger.
I forbindelse med Campen har Hjerl Hede naturligvis også fået fremstillet et specialtørklæde, til de vandrende svende, der deltager i arbejdsprojekterne.

Og sådan et skal de elever, der sendes på valsen, selvfølgelig også ha´.

- Vi har fået lavet et antal i halv størrelse til børnene, for de rigtige er trykt i et meget begrænset oplag, og er kun beregnet til de rigtige navere.

En mindre antal elever får også mulighed for at gå 3 halve timer og 1 minut på valsen med en rigtig naver.
Den tur kommer til at gå ud på heden ved museet. Her skal de vandre og lave forskellige opgave, samt høre lidt om livet som rigtig naver, forklarer projektleder, Suzi Elena Apelgren
Der bliver i denne uge sendt UV materiale ud til de skoler, der har meldt sig til aktiviteterne.
Der er stadig plads til flere skoleklasser, og er man interesseret kan man ringe til Hjerl Hede.

Navercamp
Stævnet Navercamp på Hjerl Heder skal tiltrække unge vandrende håndværkere fra hele Europa, hvor de tilbydes at løse udvalgte specialopgaver på nogle af museets kulturhistoriske bygninger under Mentorskab af eksperter.
Målet er at skabe fokus på det gode håndværk blandt især de unge generationer. Det sker ved hjælp af den spektakulære vandre svende tradition – i Danmark kendt som Naverne.
Der er stadig unge mennesker, der går på valsen 3 år og 1 dag, for at uddanne – og danne sig som fagperson og menneske, igennem udveksling af fag og kultur.
Navercamp er støttet af Holstebro Kommune, Region Midtjylland, Hartmann Fonden, Varelotteriet, Jyllandspostens Fond, Nordea Bankråd, Spar Nord, Fødevareforbundet NNF Vestjylland og 3 F.


Læs mere på naverlejr.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125