23948sdkhjf

En anderledes bygge- og anlægsmesse

Dansk Byggeri samler en række samarbejdspartnere til en messe med fokus på medlemmernes virksomhedsdrift og bundlinje
Der er set mange byggerimesser gennem årene. Messer med masser af udstyr, maskiner og materialer, men nu vil Dansk Byggeri byde bygge- og anlægsbranchen på en helt anden type messe. En messe, som fokuserer på virksomhedsdrift, og på hvordan man får en bedre bundlinje.

"Dansk Byggeris målsætning er bl.a.at gøre det mere lønsomt at drive virksomhed i bygge- og anlægsbranchen – og det bliver der derfor sat fokus på, når vi åbner dørene den 11. og 12. november i Taastrup og Århus, fortæller Dansk Byggris udviklingschef Jørn Jensen.

"Vi samler simpelthen en lang række udstillere, som alle har fokus på bygge- og anlægsbranchens behov, krav og udfordringer. " fortæller han.
.
"På messen har Dansk Byggeri samlet udstillere fra banker, forsikringsselskaber, revisorer, udstillere indenfor bæredygtighed, administrationsløsninger, veje til bedre arbejdsmiljø – ja, og så kan man ikke mindst tale med Dansk Byggeris konsulenter.

Vi vil vise, hvor meget et medlemskab af Dansk Byggeri egentlig indeholder, siger Jørn Jensen, - Medlemmerne kan jo bruge os til på rigtige mange områder. På messen er der konsulenter fra flere afdelinger; juridisk, arbejdsmiljø, erhvervs- og brancheservice med fokus på byggetekniske spørgsmål, arbejdsgiversekretariatet, Kursus & Udvikling, international afdeling og så kan du høre om alle vores rabataftaler og BYG Garanti, som især er vigtig for virksomheder med private kunder.

Messen giver muligheden for at mødes os ansigt til ansigt. Så er det ofte nemmere at vide, hvad og hvordan man kan bruge os i fremtiden", siger Jørn Jensen.

Messen afholdes den 11. november på Teknologisk Institut i Taastrup og den 12. november på Teknologisk Institut i Århus fra kl. 8.30-15.00.

Messen er gratis at deltage på, men tilmelding er nødvendig. Læs mere og tilmeld dig på danskbyggeri.dk/messe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141