23948sdkhjf

Hovedsponsor støtter DM i Skills for 6. år i træk

Kolding-virksomheden Alfix er igen hovedsponsor for flisemurerne ved dette års DM i Skills
Det ligger virksomheden Alfix stærkt på sinde at tage medansvar for de unge flisemureres uddannelse
Det udmønter sig bl.a. i, at virksomheden for sjette gang i træk er hovedsponsor for flisemurerne ved dette års DM i Skills i Fredericia den 4.- 6. februar.

”Fagsponsoratet af flisemurerne begyndte tilbage i 2011, hvor Odense var vært for mesterskaberne. Alfix støtter organisationen økonomisk såvel som materialemæssigt ved de forskellige konkurrencer og forberedende lokalmesterskaber og træningsseancer”, siger Anders Bertelsen Toft, direktør i Alfix.

Bliver et tilløbsstykke
Ved DM i SKILLS 2016 vil talenterne blandt andet montere fliser i Alfix LetFix less dust, som er en fleksibel og støvreduceret fliseklæber med lavt forbrug. Efterfølgende bliver fliserne fuget med den velkendte vand- og smudsafvisende universalfugemasse Alfix CeraFill 10 colour.

Alfix kører i øjeblikket en kommunikationskampagne med budskabet "Rigtige murere bruger Alfix" - blandt andet på de sociale medier. Supporten til de unge SKILLS deltagere i Fredericia passer ifølge direktøren rigtig fint ind i dén sammenhæng. Ønsket med sponsoratet er naturligvis også, at de kommende flisemurere får præference for flisemurerprodukterne fra Kolding.

DM i Skills 2015 blev med succes afviklet i København, og Alfix er overbevist om, at dette års mesterskab, der afvikles i virksomhedens lokalområde også bliver et tilløbsstykke både fagligt og i forhold til antal besøgende.

”Det er altid en fornøjelse at overvære et danmarksmesterskab, hvor de absolut bedste unge håndværkere dyster mod hinanden. En stor ros skal også lyde til de mange dygtige og engagerede folk, der står bag DM i Skills og for vores vedkommende de fagfolk, som er med til at profilere flisemurerfaget. Vi er glade for at kunne bakke op denne store event”, slutter Anders Bertelsen Toft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094