23948sdkhjf

Salget af virksomheder er et forårstegn for økonomien

DEBAT: Mange virksomhedsejere ejere er måske ikke er mentalt klar til at sælge. Det er en skam, da det er et godt tidspunkt at sælge på
Der er blevet stor efterspørgsel på at købe virksomhed. 18 købere har på få dage henvendt sig for at købe to virksomheder, Arbejdsgiverne har sat til salg på match-online. Det skyldes, at ejere med virksomheder til salg sidder på hænderne for tiden - og dem med penge at bruge kan derfor ikke finde nogen at købe.

Man kan tænke, at ejerne måske ikke er mentalt klar til at sælge. Det er en skam, da det er et godt tidspunkt at sælge på.

Ser man på statistikken har de sidste tre år været gode for salg virksomheder. I 2013 blev der solgt 209 virksomheder - 39 flere end året før. I 2014 var tallet 205 og 2015 tegnede sig til at blive endnu bedre med 168 handler allerede efter tredje kvartal. Her afventer man stadig de sidste tal. Men efter alt at dømme bliver 2015 det mest markante år for salg af virksomheder i de sidste syv år. Der er dog 30.000 virksomheder, der skal generationskifte inden for de næste ti år, så der skal meget mere fart på.

En afgørende forhindring er, at det er blevet sværere at købe virksomhed. Niveauet for papirarbejde er vokset gennem årene. Ofte ser man ved handler, at kravene til eksempelvis dokumentation bliver så omfattende, at salget til sidst falder på gulvet. Det ser heldigvis dog ikke ud til også at bremse efterspørgslen.

Vi ser blandt andet den unge generation for alvor komme ind og købe virksomheder, hvor ejeren skal på pension. Men vi ser også, at mange store virksomheder køber mindre virksomheder op, og det er ofte et tegn på, at konjunkturerne er ved at vende. De konsoliderer sig, og det vil forplante sig hele vejen ned gennem værdikæden. Det er et tegn på, at der snart kommer anderledes gang i hjulene.

Generelt gør mange virksomhedsejere sig i øvrigt for store tanker om, hvor meget deres virksomhed er værd. Særligt de mindre virksomheder. For når mester forsvinder, så forsvinder meget af kundeporteføljen også sommetider, og det ved køberne godt.

Derfor bliver mange skuffet, når deres livsværk bliver prissat. Men når efterspørgslen stiger, driver det prisen op. Så for dem er netop nu et godt tidspunkt at sælge på. De kan være tættere på end nogensinde at få den pris, de har gået og forestillet sig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078