23948sdkhjf

Jysk service og jyske priser i Brøndby

EA Værktøj har åbnet forretning tæt ved motorvejen i Brøndby
Det er en flok garvede folk der står bag disken i EA Værktøjs helt nye butik på Vallensbækvej i Brøndby.
De har alle stor erfaring og føling med, hvad håndværkerne har brug for – både når det gælder maskiner, skruer og andet udstyr og når det gælder personlig betjening.

”Det handler allermest om at servicere håndværkerne. De har som regel rigtig travlt og derfor er det vigtigt, at vi kan levere de rigtige varer så hurtigt som muligt. Men der skal også være plads og tid til en faglig snak”, siger afdelingsleder i den nye butik, Per Graulund til Mester Tidende.

Bredt sortiment
Butikken i Brøndby er EA Værktøjs første butik på Sjælland. Det er den syvende i rækken. EA Værktøj har i forvejen forretninger i Fredericia, Middelfart, Vejle, Århus, Esbjerg og Odense. Og nu er turen altså kommet til København

”Vi lover jysk service til jyske priser”, siger Per Graulund og fremhæver, at placeringen af forretningen tæt på motorvejen er nøje udvalgt fordi det gør det muligt for håndværkerne lige at dreje forbi på vej til København.
EA Værktøj fører et meget stort sortiment af hånd- og elværktøj, bygningsbeslag, låse, søm, skruer, bolte, lim og fugemasse samt arbejdstøj og personlige værnemidler. Så det er sjældent håndværkerne går forgæves.

Sortimentet er nemlig målrettet specifikt mod håndværk og industri inden for træfagene, men er samtidig så bredt, at mange håndværksgrupper kan få dækket behovet for værktøj og materialer.
EA Værktøj er med i den landsdække Beslaco-kæde og de to store Beslaco-kataloger med hhv. 12.500 værktøjsnumre og 23.000 forskellige beslagartikler danner grundsortimentet, men der lageføres mange andre specialiteter.

Og står man lige og mangler noget, så har EA Værktøj mere end 100.000 varenumre på webshoppen.
Selvom forretningen i Brøndby har været åben siden 1. februar, så har man endnu ikke holdt et egentligt åbningssalg. Men det kommer, når det bliver lidt lunere i vejret, lover per Graulund.

EA Værktøj
EA Værktøj Engros blev etableret af isenkræmmer Erik Andersen, i daglig tale EA, i 1961 i Fredericia.
I 1996 blev forretningen, som led i et generationsskifte, overtaget af sønnerne Peter og Jørgen Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078