23948sdkhjf

Masser af værktøj på BYGGERI '16

Alle de store værktøjsproducenter er med på BYGGERI ’16
Hvis du er glad for at bruge godt værktøj og hvis du lader dig begejstre af at kigge på nyt værktøj og har du det i det hele taget sådan, som mange kvinder nok har det, når de ser en skobutik, så skal du lægger vejen forbi Fredericia 1.-4. marts til den store byggeudstilling BYGGERI ’16.

Her står alle de store producenter af værktøj til byggeriet nemlig klar til at vise alt det nyeste værktøj – og du får endda på mange af standene mulighed for lige at teste værktøjet.
Derudover kan du få en god faglig snak og professionel rådgivning med de mange medarbejdere fra producenter og forhandlere, som stiller op på standene.

Akku, akku og akku
Både Makita, Mafell, Metabo, Milwaukee, Bosch, Festool, Fein, DeWalt, Stanley, Tjep og Paslode er repræsenteret på messen – og de lover alle gode oplevelser i nærkontakt med det nyeste værktøj, krydret med nogle af de lidt ældre, men solide maskiner, som har tjent penge til håndværkerne ude på byggepladserne i de senere år.

Traditionen tro er BYGGERI-messen platform for mange nye produktnyheder. Sådan er det også denne gang. Mester Tidende er naturligvis på pletten og er klar til i de kommende udgaver at gå tæt på de mange produktnyheder fra værktøjsproducenterne.

Det handler mest af alt om akku-maskiner. Og der vil på messen bl.a. være flere bud både når det gælder batteriteknologi og når det gælder håndrundave og kap-/geringssave på akku.

Læg vejen forbi
Også på området for arbejdstøj og andet grej og udstyr til mestre og svende, er der fuldt hus på BYGGERI-messen i år, hvor alle de store og også lidt mindre spillere på markedet er repræsenteret.
Traditionen tro vil der være mange gode messe-tilbud – både når det gælder maskiner og når det gælder arbejdsbeklædning.

Så læg vejen forbi Fredericia og få ”en på opleveren!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111