23948sdkhjf

El- og VVS-firma vender minus til plus

I Grindsted gør krisen stadig ondt, men der er trods svære tider sorte tal i regnskabet hos El-Firma Knud Petersen.
El-Firma Knud Petersen Filskov A/S i Grindsted i Sydjylland endte med et plus efter skat på 425.930 kroner i 2015, og har dermed formået at vende virksomheden fra minus i 2014. Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

- Vi var alt for langsomme om at få skåret ind til benet, da krisen kom. Vi havde ti biler, og de fem stod bare ude på parkeringspladsen og samlede rust, mens vi betalte afgifter på dem. Vi troede, at opsvinget kom, men der sker simpelthen ingenting herude på landet. Nu har vi kun fem biler tilbage, og vi er gået fra at have 20 folk ansat til det halve, siger Kaj Petersen, indehaver af El-Firma Knud Petersen.

Hos El-Firma Knud Petersen Filskov leverer man både løsninger inden for elinstallationer og vvs. Men trods det genindførte håndværkerfradrag, er ejer Kaj Petersen ikke optimist, når det kommer til fremtidsudsigter.

- Når krisen rammer i byggeriet, så flytter alle over og slås om de samme nichemarkeder. Vi kan nøjes med det vi har, men der skal ikke være så lidt, at der kommer en rød streg foran. Så bliver man skidt tilpas, siger Kaj Petersen til Licitationen.

Læs hele historien på Licitationen - Byggeriets Dagblad

Kilde: Licitationen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094