23948sdkhjf

26.285 besøgte Byggeri ’16

Trods et lidt lavere besøgstal har årets Byggeri-messe været en meget positiv oplevelse, mener arrangør.
Efter flere års krise har Danske Byggecentre udnævnt Byggeri ’16 til ”Årets Optur” for byggebranchen, og administrerende direktør, Palle Thomsen, kan nu gøre status efter fire travle dage i Fredericia.

- Messen har været en meget positiv oplevelse. Byggeriet oplever solid vækst, og der bliver bygget i Danmark, som vi ikke har set i flere år. Det har vi kunnet mærke på Byggeri ’16. Og udstillerne har ydet en kæmpe, engageret indsats med topprofessionelle stande, siger han.

Byggeri ’16 åbnede tirsdag 1. marts, hvor Troldtekt, Knauf og iTools fik overrakt Byggeriets Klimapriser af Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard. Da messen sluttede fredag 4. marts, havde i alt 26.285 besøgende været forbi.

Det er knap 900 færre end ved sidste messe i 2014, hvilket dog ikke fjerner helhedsindtrykket af en god og vellykket messe, lyder det fra en af udstillerne:

- Det er sjette gang, vi er med på messen, og vi er i den tid vokset til en stand på 80 kvadratmeter. Det er der én eneste grund til: Det er en hamrende god messe, og det er de rigtige kunder og kontakter, der kommer her. Det er messen for de professionelle, og yder man en indsats for at komme i dialog, får man virkelig noget ud af det, siger salgschef Torben Sørensen fra Jackon.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094