23948sdkhjf

MT Højgaard vinder kæmpe renoveringsopgave

Entreprenøren skal udskifte og renovere 56 jernbanebroer mellem Ringsted og Rødby for Banedanmark. Samlet pris: 452 mio. kroner
Banedanmark har udpeget entreprenørvirksomheden MT Højgaard til at forny og forbedre 56 broer langs jernbanen mellem Ringsted og Rødby.

Opgaven til 452 mio. kroner hænger sammen med igangværende anlæg, fornyelser og omlægninger på strækningen i forbindelse med Femern-projektet, således at der bliver tale om en opgradering af den samlede forbindelse mellem København og Rødby.

Projektet omfatter overvejende broer, der skal føre jernbanen over veje og vandløb, men også 16 broer, der fører veje over jernbanen. I alt 26 broer skal nyopføres, mens resten skal udvides eller renoveres. Broerne skal være færdige i midten af 2020.

”Vi er glade for at være med i dette meget spændende infrastrukturprojekt. Opgavens sammensætning og kompleksitet understreger endnu en gang MT Højgaards stærke kompetencer og konkurrenceevne”, siger Jesper Nordby, koncerndirektør i MT Højgaard, i en pressemeddelelse.

Ud over prisen har Banedanmark lagt vægt på de tilbudte tekniske løsninger, udførelsen, tidsplanen og sikkerheden. MT Højgaard kan udnytte sin omfattende erfaring fra opførelse, fornyelser og forbedringer af talrige broer, ikke blot i Danmark, men i flere andre lande.

Indgåelse af den endelig kontrakt afventer den almindelige stand still-periode, der udløber den 18. marts 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083