23948sdkhjf

Håndværkere kan slippe for fartskriveren

Implementeringsrådet har indstillet til regeringen, at danske regler bør lempes.
Den danske fortolkning af EU’s køre-/hviletidsregler koster danske håndværkere dyrt, fordi helt almindelige virksomheder er blevet pålagt udgifter til installering af fartskriveren.

Men snart kan kravet være en saga blott.

Implementeringsrådet sendte onsdag de første 21 anbefalinger til regeringen om, hvordan EU-regulering implementeres, så danske virksomheder ikke pålægges unødvendige byrder. En af anbefalingerne går på at gøre de danske køre-/hviletidsregler mindre restriktive.

Implementeringsrådet har således anbefalet regeringen at undersøge;

”[...] om den danske implementering af køre/-hviletidsbestemmelserne kan udformes som i fx Tyskland, hvor der er langt flere muligheder for erhvervsmæssig kørsel uden fordyrende krav om installation af en fartskriver”.

Det glæder man sig over i Håndværksrådet, hvor flere medlemmer har fået bøder for ikke at installere fartskriver i varevognen.

- Vores medlemmer er blevet ramt af en forordning og en lovgivning, der er målrettet transportbranchen og ikke almindelige håndværkere. Derfor er det glædeligt, at EU Kommissionen har støttet Håndværksrådets egen tolkning af forordningen, og at Implementeringsrådet nu også anbefaler, at lovgivningen lempes, siger chefkonsulent og EU-jurist Jeppe Rosenmejer.

FAKTA
Implementeringsrådet blev nedsat af regeringen i december 2015 med Paul Mollerup, administrerende direktør i Danske Advokater, som formand.

Rådet har til opgave at dels at pege på områder, hvor der er behov for en tidlig varetagelse af danske interesser i Bruxelles, dels at rådgive om hvordan EU-regulering implementeres uden at danske virksomheder pålægges strengere krav end virksomheder i andre EU-lande.

Det er regeringens EU-implementeringsudvalg, som består af otte ministre, der skal tage stilling til de 21 anbefalinger.

Implementeringsrådets samlede anbefalinger kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11