23948sdkhjf

Mester elsker sine biler

Håndværksmestrene kan ikke undvære ”den store værktøjskasse”
Når man kigger nærmere på mesters produktionsapparat er der især to ting, som springer i øjnene.

Den ene er mesters svende. Uden dygtige svende er det svært at drive en fornuftig forretning.
Svendene er da også uden sammenligning den største omkostning for mester, så det gælder selvfølgelig om at have nogle gode, produktive svende, som også kan tjene lidt penge til mester.

Skræddersy din kassevogn
Den næste store omkostning for mester er bilerne. Svendene skal jo kunne komme rundt til arbejdspladserne og køre forbi byggecentrene og hente materialer.
Ud over at være en omkostning, som mester må finansiere eller lease sig ud af, så er kassevogne også ”verdens største værktøjskasse”. Desværre ofte lidt uoverskuelig, men man kan jo stort set også smide hele værkstedet ind i kassevognen, så det er lige ved hånden.

De smarteste mestre sørger for at få indrettet kassevognen med nogle af de gode indretningssystemer, som er på markedet. Med disse indretningssystemer kan man så at sige skræddersy sin kassevogn til udover at være ”verdens største værktøjskasse” til også at være ”verdens mest ordentlige og overskuelige værktøjskasse”. Det giver god mening at have orden i tingene. Det spare tid og det øge effektiviteten og indtjeningspotentialet.

Bilen som reklame-skilt
Som bekendt tester Mester Tidende af og til de nyeste håndværkerbiler – og her spiller prisen på bilerne naturligvis en væsentlig rolle, når testkørerne skal bedømme bilerne. Men dernæst handler det om komfort og indretningsmuligheder.

”Det der med at have dyre kassevogne bare for prestigens skyld, er ved at være en død sild”. Nu gælder det om at få et fornuftigt og stabilt køretøj til en ordentlig penge”, mener Mester Tidendes testkørere.
Men når det gælder om sjove og virkningsfulde slogans på kassevognene, så er mestrene mere spændt op til lir.

For de mestre som enten vinder eller er nomineret til at blive Årets Håndværker er der f.eks. ingen tvivl om, at det er en god ting at vise frem på firmabilerne.
”Ligesom man skilter med f.eks. BygGaranti, autorisation eller certificering, så er en nominering til Årets Håndværker også noget man gerne vil vise frem”, siger nogle af de mestre, som Mester Tidende har talt med.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078