23948sdkhjf

Ny vognmand tager skraldet i Vordingborg

Mandag 14. marts overtog Vognmand M. Larsen indsamlingen af affald i Vordingborg Kommune
Meldgaard Miljø har indgået aftale med M. Larsen om at overtage deres aktiviteter i Vordingborg Kommune.

Alle medarbejdere og materiel fra Meldgaard Miljø bliver virksomhedsoverdraget til M. Larsen, og aftalen er accepteret af Vordingborg Kommune.

Der er indgået lignende aftaler i forhold til Meldgaards aktiviteter i Gladsaxe Kommune og Lolland Kommune, således at Meldgaard Miljø ophører med kommunal affaldsindsamling øst for Storebælt.

- Vi har været glade for at indsamle affald i Vordingborg Kommune, men vi har foretaget en strategisk beslutning om at koncentrere vores aktiviteter på ”hjemmebanen” i det jyske og fynske. Nu overlader vi trygt roret i Vordingborg til vores gode kollega M. Larsen, siger direktør for Meldgaard Miljø Henrik Meldgaard.

M. Larsen er en velkendt operatør inden for kommunal affaldsindsamling med hovedsæde i Brøndby og flere lokalafdelinger på Sjælland, heriblandt en afdeling i Næstved med ca. 80 ansatte.

- Vi glæder os til at komme i gang. Vi ser frem til et godt samarbejde, og vi vil bestræbe os på at levere en god og stabil service for borgerne i Vordingborg Kommune, siger direktør for M. Larsen, Peter Thorn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188