23948sdkhjf

Godt håndværk bør være en selvfølge

Mange virksomheder i byggeriet bruger mere energi på at markedsføre garanti- og smileyordninger end godt håndværk
"Når man ser, hvor mange ressourcer og hvor megen energi, virksomhederne i byggeriet bruger på at forvisse kunderne om, at virksomhederne skam leverer gode produkter og/eller godt arbejde, kan man godt blive helt bekymret. Mest fordi kunderne da vel som udgangspunkt kan forvente, at en entreprenør- eller håndværksvirksomhed naturligvis leverer kvalitetsarbejde hver gang".

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Licitationen-Byggeriets Dagblad

"Men sådan er det ikke mere i den danske byggesektor. Byggeriets organisationer advarer ligefrem kunderne mod fuphåndværkere, ligesom kunderne opfordres til udelukkende at anvende virksomheder, som er medlem af bestemte garantiordninger – for eksempel Byg Garanti. En udmærket ordning i øvrigt, men ordningen som i parentes bemærket jo netop kun træder i kraft til kundens fordel, når kunden ikke har fået leveret den ydelse, som er aftalt med entreprenør- eller håndværksfirmaet", fremhæver chefredaktøren.

"Andre firmaer læner sig voldsomt op ad forskellige mere eller mindre seriøse smiley-ordninger, hvor tilfredse kunder – eller utilfredse for den sags skyld – giver virksomhederne karakterer.

Det er selvfølgelig at sætte tingene på spidsen, men ret beset er det da en ærgerlig udvikling, at uhæderlige håndværksfirmaer har formået at skabe så meget mistillid til en branche, at den er nødt til at fokusere mere på at markedsføre garanti- og smileyordninger end på at udføre kvalitetsarbejde"; skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Licitationen-Byggeiets Dagblad
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11