23948sdkhjf

Fængslede får en chance i byggeriet

High:five er navnet på en organisation, der arbejder for at fremme uddannelse af indsatte, så de kan få et liv efter en afsoning i et fængsel. Et informationsmøde skal få flere byggevirksomheder med
Organisationen High:five står i samarbejde med Dansk Byggeri og 3F den 12. maj bag et arrangement, hvor man vil fortælle virksomheder i byggeriet om den chance, virksomhederne kan være med til at give en indsat, der er i færd med at afsone en dom.

Det handler om at få de indsatte ind i et målrettet forløb, således at de står bedre rustet til at møde virkeligheden, når de er færdige med at afsone.

Mange indsatte har ikke en uddannelse, og statistikken viser, at jo mindre uddannelse og viden, de har, jo større er chancen for, at de havner i kriminalitet igen, når døren til friheden åbnes op.

Flere niveauer

”Der er flere måder, hvor man som virksomhed kan være med. Dels kan man stå udenfor og lade os vide, hvad man som virksomhed har brug for, og så kan vi hjælpe med at finde den rette. En anden mulighed er, at virksomheden definerer indholdet i et uddannelses- eller kursusforløb og måske selv optræder som gæstelærer for den eller de indsatte i fængslet. En tredje og mest involverende model er, at virksomheden helt forestår forløbet i fængslet i samarbejde med den indsatte og kriminalforsorgen”, fortæller Ole Hessel, der er direktør i High:five.

Kokke og stilladsarbejdere

Han nævner eksempler som Meyers Køkken, og firmaet FA stilladser, der begge er involveret i arbejdet og har gode erfaringer med at både at involvere indsatte og efterfølgende efter afsoning at ansætte dem.

Meyers Køkken opererer fortsat i to af landets fængsler, og indtil nu er mellem 40 og 50 kokke blevet udlært. Firmaet FA Stilladser har ifølge Ole Hessel haft 30-40 indsatte igennem et forløb.

”Vores oplevelse er, at den indsatte er meget mere motiveret for at komme ud og få et liv efter afsoningen. Og det virker fremmende, hvis der står en virksomhed klar med et job,” tilføjer Ole Hessel.

Mange fordele

Han ser kun fordele ved at involvere sig, fordi motivationen til at få et godt arbejdsliv efter afsoning giver mere ro i fængslet, og virksomhederne har mulighed for at forme og efterspørge den helt rette arbejdskraft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109