23948sdkhjf

Bortvisning af en medarbejder kan blive dyr

Der kan være flere grunde til at ville bortvise en medarbejder. Men som leder skal du være forsigtig, for det er dig, der skal bevise, at borvisningen er berettiget, lyder advarslen.
Selvom om der kan være moralske grunde til bortvisningen, så hjælper det ikke meget, når sagen bedømmes rent juridisk.

Det viser en nylig sag i Vestre Landsret, hvor en medarbejder var blevet bortvist på grund af at medarbejderen var rejst på ferie i en periode, hvor denne var sygemeldt.

Medarbejderen var sygemeldt på grund af brud på 3 ryghvirvler. Under sygeperioden blev medarbejderen sygemeldt i yderligere fire uger. Men få dage senere rejste medarbejderen på ferie til Østrig.

Og da arbejdsgiveren opdagede det, blev medarbejderen bortvist.

- Landsretten konkluderede, at ferien ikke havde udgjort nogen risiko i forhold til rygskaden, og turen ville heller ikke forhale helbredelsesprocessen. På baggrund heraf kom landsretten frem til, at bortvisningen var uberettiget, og arbejdsgiveren blev pålagt at betale løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for uberettiget bortvisning, forklarer advokat Henrik Benjaminsen fra Ret&Råd.

Arbejdsgiveren har bevisbyrden
- Afgørelsen viser at arbejdsgivere skal være meget varsomme med at bortvise en medarbejder. Der er en væsentlig forskel på en juridisk gyldig bortvisning, og den opfattelse mange arbejdsgivere har til, hvornår man kan bortvise en medarbejder, forklarer Odense-advokaten, som blandt andet rådgiver virksomheder om ansættelsesret.

Det skal du overveje, før du bortviser en medarbejder


Hvis du som arbejdsgiver vil bortvise en medarbejder, er det en god idé at fortælle medarbejderen, at forholdet undersøges nærmere. Dernæst er det godt givet ud at kontakte en advokat med erfaring i de ansættelsesretlige regler, så du kan få en vurdering af, om forholdet berettiger til bortvisning.

Det kan spare dig for mange unødvendige udgifter til godtgørelse og løn.
Udgangspunktet i sager om bortvisningen er, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise at bortvisningen var berettiget. I den konkrete sag var arbejdsgiveren blevet irriteret over, at medarbejderen kunne tage på skiferie, når han var sygemeldt:

Problemet for arbejdsgiveren blev dog, at han hverken kunne bevise, at medarbejderen stod på ski, tog skade af at sidde i bilen i 10 timer og skulle passe et barn i en uge på ferien.

- Den moralske opfattelse af sagen kunne godt være, at man ikke kan tage på ferie, når man er sygemeldt, men den moralske opfattelse har desværre ikke nogen betydning, når den juridiske bedømmelse af bortvisningen skal ske, understreger Henrik Benjaminsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08