23948sdkhjf

Sværest at skaffe tømrere, murere, programmører og kokke

Generelt er der dog ikke problemer med at skaffe arbejdskraft, viser ny undersøgelse
Job som tømrer, programmør og systemudvikler, murer, kok og bygningsmaler er dem virksomhederne for tiden har sværest ved at få besat, men generelt er der ikke de helt store problemer med at skaffe arbejdskraft.

Det konkluderer styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering i en ny undersøgelse af de aktuelle tilstande på det danske arbejdsmarked.

Der tales meget om flaskehalse og begyndende mangel på arbejdskraft, men analysen viser, at 8 ud af 10 virksomheder, som har haft behov for at ansætte nye medarbejdere, har fået den arbejdskrat de søgte.

Dog er der visse problemer indenfor bl.a. byggeri og jern og maskinindustri, hvor der er mangel på faglærte.

Godt syv procent at virksomhederne havde i efteråret problemer med at rekrutter nye medarbejdere.

Der er fortrinsvis tale om fuldtidstillinger, mens en fjerdedel af dem, der har rekrutteret forgæves, har efterspurgt medarbejdere til deltidsstilinger, aften, nat og weekend-arbejde.

4 ud af 10 virksomheder, der har rekrutteret forgæves, har slået stillingerne op på det offentlige jobnet.

I efteråret 2016 har virksomhederne haft problemer med at rekruttere til 19.800 stillinger. I efteråret 2015 var det tilsvarende tal 18.000

Tallene skal ses på baggrund af, at der i alt årligt er ca. 800.000 jobåbninger på det danske arbejdsmarked..
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078