23948sdkhjf

3F til Dansk Byggeri: Tag ansvar for jeres udenlandske arbejdskraft!

DEBAT: Historien om udenlandsk arbejdskraft er desværre også historien om massiv social dumping, mener 3F’s byggegruppe
Tirsdag beder Lars Storr-Hansen her på Mestertidende.dk om mere udenlandsk arbejdskraft. Men Lars Storr-Hansen fortæller kun halvdelen af sandheden om udenlandsk arbejdskraft, når han på den måde lovpriser de udenlandske kollegaer.

For historien om udenlandsk arbejdskraft er desværre også historien om massiv social dumping. I 3F har vi den ene sag efter den anden, hvor udenlandsk arbejdskraft er blevet groft underbetalt. Derudover ser vi også, at det er i danske firmaer og blandt danske bygningsarbejdere, at der bliver taget lærlinge. Så en lovprisning af udenlandsk arbejdskraft er også en lovprisning af endnu større udfordringer med at finde faglært arbejdskraft i fremtiden.

Seneste har vi set tilfældet med IF Group i Nordjylland, hvor virksomheden er blevet dømt til at betale en millionerstatning til rumænske medarbejdere, som er blevet snydt, presset og truet. Alt imens Dansk Byggeri med åbne øjne har forsvaret virksomheden til det sidste. Og historien om IF Group er kun én ud af de mere end 1.000 sager vi har ført om udenlandsk arbejdskraft de seneste år.

Selv om udfordringerne med den udenlandske arbejdskraft er voldsomme, så bekæmper Dansk Byggeri aktivt ethvert tiltag til at bekæmpe social dumping, og nægter på den måde fuldstændig at tage ansvar.

I 3F er vi sådan set helt enige i, at udenlandsk arbejdskraft er mere end velkommen på det danske arbejdsmarked. Men det skal være på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er desværre sjældne undtagelser, at de udenlandske medarbejdere er her på lige vilkår.

Igen og igen rækker vi en åben hånd frem til Dansk Byggeri for, at vi kan løse problemerne sammen. Men igen og igen vender de ryggen til problemerne, og nægter at tage ansvar. Det holder ikke!

LÆS OGSÅ: Dansk Byggeri: Mere udenlandsk arbejdskraft, tak!


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082