23948sdkhjf

Grønne udstillinger sort af mennesker

Grønne pionerer tæller ned til forårets Building Green i Aarhus og København - og i Oslo til efteråret
Building Green i København er kun lige løbet af stablen, før forberedelserne til en ny grøn byggeevent starter. For anden gang i den bæredygtige byggeevents historie går turen til Centralværkstedet i Aarhus den 18.-19 april 2018. Menuen står vanen tro på innovative løsninger, inspirerende oplæg og interessante debatter.

- Forberedelserne til næste Building Green er allerede i fuld gang. Vi arbejder på højtryk for endnu en gang at kunne byde de mange gæster velkomne til udstillerstande spækket med innovative grønne byggeløsninger og et inspirerende konference- og seminarprogram, siger Sarah Elhauge, som er projektleder for Building Green.

Stor tilslutning fra udstillerne
Det er ikke kun udenfor, at de forårsgrønne farvenuancer til den tid er begyndt at brede sig. Også indenfor på Centralværkstedet vil de grønne toner være altoverskyggende. Det garanterer de mange udstillere, som allerede har sikret sig en plads på eventen.

- Der er rift om udstillerpladserne. Derfor skal man ikke være alt for sent ude, hvis man vil være sikker på at få en stand, lyder opfordringen fra Sarah Elhauge.
En af de allerede tilmeldte udstillere er virksomheden Solartag, som var til stede på Building Green for første gang i år.
- Vores besøg i Forum satte en tyk streg under, at Building Green er det helt rette sted for os at udstille. Arkitekterne udviste stor interesse for vores tagstensmaterialer med solceller, og vi er efterfølgende blevet kontaktet med henblik på nye projekter. Der er ingen tvivl om, at vi er klar igen i Aarhus, siger Thomas Pedersen, ejer af Solartag, og fortsætter:

- Vi glæder os utrolig meget. Vi har planer om at stille med en større stand og flere medarbejdere, som står klar til tage imod de mange besøgende.

Oslo skal også farves grøn
2018 bliver et skelsættende år for Building Green. Ud over at finde sted i Aarhus til april og i København den 31. oktober og 1. november, vender den bæredygtige byggeevent også snuden mod Oslo den 17. og 18. oktober.

- Vi har siden 2011 samlet de dygtigste hjerner inden for bæredygtigt byggeri i Danmark. Nu glæder vi os til at kunne skabe den samme platform i Norge, hvor der er et stort potentiale i bedre udnyttelse af materialeressourcerne og lukkede kredsløb i byggeriet. Netop disse temaer er på dagsordenen, når Building Green kommer til Norge, siger Sarah Elhauge.

Solartag vil ikke være en eneste af de bæredygtige events foruden. Derfor har virksomheden allerede sagt ja tak til at udstille i både Aarhus, Oslo og København i 2018.

- Vi har store forventninger til alle tre events – ikke mindst den i Oslo. Vi har salgsafdelinger i både Norge og Sverige, så det er oplagt for os at være til stede på Gamle Museet i Oslo, hvor vi kan møde de norske arkitekter og beslutningstagere. Det er et fremragende tiltag, at Building Green udvider til Norge, afslutter Thomas Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081