23948sdkhjf

Strid om historisk badehotel: Tiger-rigmand skal betale millioner til entreprenør

Den stort anlagte renovering af det historiske badehotel Hornbækhus i Hornbæk til mindst 25 mio. kroner var bag facaden præget af store uenigheder, tidspres og byggetekniske problemer. Og ikke mindst en strid om millioner.

Det skriver sn.dk

Tiger-stifteren Lennart Lajboschitzs selskab Hornbækhotellerne ApS endte således med at skulle betale cirka 2 millioner kroner til entreprenørfirmaet Clausen & Elkjær ved en voldgiftssag.

Hotelselskabet fik dog også medhold i andre forhold, fremgår det af en ny kendelse fra Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, som Frederiksborg Amts Avis er i besiddelse af.

- Vi er godt tilfredse med kendelsen, lyder det fra daglig leder af entreprenørfirmaet Clausen & Elkjær Entreprise, Steffen Clausen.

Avisen har forsøgt at få en kommentar fra Hornbækhushotellernes advokat, men det var ikke muligt inden avisens deadline.

Hornbækhus er bygget i 1904, og renoveringen af det gamle badehotel blev igangsat i 2017.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094