23948sdkhjf

Tonstunge rør væltede ned over mand - dødsulykke undersøges

Arbejdstilsynet skal undersøge hændelse med fjernvarmerør på havnen i Hirtshals.

En mand mistede livet i en arbejdsulykke på havnen i Hirtshals torsdag eftermiddag. Det oplyser politiet fredag ifølge nordjyske.dk.

Ulykken skete, da tonstunge fjernvarmerør væltede ned over manden, der arbejdede på en plads ved rederiet Smyril Line.

Under politieskorte blev manden hastet til et hospital i Aalborg, men hans liv stod ikke til at redde. Han blev 43 år, skriver nordjyske.dk.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt og skal udarbejde en rapport om hændelsen.

Sidste år registrerede Arbejdstilsynet 49 dødsfald som følge af arbejdsulykker. Det fremgår af tilsynets hjemmeside.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.164