23948sdkhjf

Flügger om foreløbigt resultat: Utilfredsstillende

Malingkoncernen Flügger løfter nu sløret for det foreløbige og ureviderede resultat for 2022/23, der kategoriseres som utilfredsstillende.

I en meddelelse til fondsbørsen oplyser virksomheden, at det foreløbige tal for regnskabsåret viser en omsætning på 2,55 mia. kr., hvilket er i tråd med de senest udmeldte forventninger, mens indtjeningen altså skuffer. Den foreløbige opgørelse viser et EBIT-resultat på 43 mio. kr. mod det forventede 50-80 mio. kr., og Flügger, der kategoriserer resultatet som utilfredsstillende, peger på, at forklaringen skal findes i de store prisstigninger på råvarer, energi og transport samt valutaudviklingen i Norge og Sverige.

– Lige nu står vi i et markant makroøkonomisk skifte, som presser os på flere fronter. Det kommer til at tage tid, før denne situation vender, udtaler adm. direktør Sune Schnack i en kommentar, og fortsætter:

– Vi ser dog flere gode momenter, som vi tager med os ind i det nye regnskabsår. Vi glæder os først og fremmest over, at vi har taget markedsandele i Norden og i Polen de seneste 12 måneder. Samtidig har priserne på råvarer og energi været svagt faldende fra slutningen af 2022, og vores stigninger i salgspriserne begynder at slå igennem.

Flügger offentliggør den fulde årsrapport den 28. juni.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Konkurser: Se hvilke virksomheder i byggeriet, som måtte dreje nøglen i den forløbne uge
Carl Ras vender tilbage med Håndværkerfesten - men den er ikke helt, som du kender den
Prisstigninger har fået elementfabrik til at handle
Anderledes byggefirma er ude med vækstregnskab
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125