23948sdkhjf

Beslagleverandør udvider sortimentet med nyt samarbejde

Gennem nyt samarbejde håber nordjysk beslagleverandør at gøre sig mere attraktiv for de lokale håndværkere

De 38 nuværende medlemmer af det frivillige kædesamarbejde DJ Supply får i det kommende år en ny kollega, når Nordjysk Beslag A/S indtræder i kæden.

Med medlemskabet kan den nordjyske beslagleverandør udvide produktsortimentet og samtidig holde fast i populære og velkendte produktkategorier, og håbet er, at virksomheden dermed bliver mere attraktiv for områdets håndværkerkunder.

– Vi ser det naturligvis som en stor fordel, at vi fremover bliver en del af DJ Supplys indkøbs- og samhandels-setup og får adgang til de mange varemærker, hvor DJ Supply grundet deres størrelse og indkøbskapacitet har gode betingelser – herunder deres stærke private-label ”DJ Tools”-produktsortiment, udtaler Finn Thomsen, direktør og medejer af Nordjysk Beslag, i en pressemeddelelse.

– DJ Supply startede for 90 år siden og har en lang historie med at finde de bedste aftaler med kvalitetsprodukter til den rigtige pris – noget der jo rammer lige i hjertet af både mig selv og de nordjyske håndværkere. Derfor glæder det mig ekstra meget, at vi har fundet et samarbejde med DJ Supply som selvfølgelig betyder, at vi kan fortsætte som selvstændig og lokalt forankret virksomhed her i Aalborg, lyder det videre.

Også Kirsten Gjesing, direktør for DJ Supply, ser frem til samarbejdet med den nye virksomhed i kæden.

– Vi glæder os over at Nordjysk Beslag har valgt at træde ind i vores indkøbsforening. Jeg er overbevist om, at alle parter får stor gavn af samarbejdet og vi vil gøre vores yderste for at bidrage til deres fortsatte gode udvikling, siger hun.

Nordjysk Beslag indtræder formelt i samarbejdet den 1. januar 2024, og i praksis vil butikken på Gugvej 134 have adgang til det fulde sortiment, og deltage i DJ Supplys markedsføring og samhandelspraksis efterhånden som sortimentet kommer på plads.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078