23948sdkhjf

Smid vennerne ud af bestyrelsen

Det er nu man skal sætte holdet og hente de fremtidige kompetencer ind i virksomhedens bestyrelse så virksomheden er klædt på til at kunne håndtere opsvinget og de fremtidige udfordringer. Derfor skal du smide ennerne ud af bestyrelsen og få dig en professionel bestyrelse, som tør udfordre dig og din forretningsmodel
- Alt for mange små og mellemstore virksomheder trækkes med tantebestyrelser, der på ingen måde er til nytte. Bestyrelserne er nemlig ofte sammensat af personer med personlige relationer til ejeren og ikke ud fra deres kompetencer og kvalifikationer. Det betyder, at virksomhederne ganske vist opfylder lovens krav til formelt at have etableret en bestyrelse, men bestyrelsen er på ingen måde med til at udvikle og løfte virksomheden.

Det mener advokat Troels Wenzel Jørgensen som er specialist i selskabsret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte.

Han erkender, at det naturligvis kan være fristende at vælge den lette løsning, når man som virksomhedsejer står og skal etablere sin første bestyrelse.

- Det virker jo naturligt at vælge mennesker tæt på en selv, og mennesker, som man har tillid til, og som man måske har kendt i mange år. Problemet er bare, at de tætte relationer kan komme til at virke som en hæmsko og begrænse de kritiske spørgsmål fra medlemmerne af bestyrelsen, siger Troels Wenzel Jørgensen til Mester Tidende,

Ejeren skal være klar

- Alt for mange små og mellemstore virksomheder undervurderer betydningen af en professionel bestyrelse. Dermed stiller de sig selv og deres virksomhed ringere end deres konkurrenter.

Mange af de virksomheder, der i dag har en "tantebestyrelse" burde derfor tage tyren ved hornene og få professionaliseret deres bestyrelse og dermed professionalisere deres virksomhed.

Den største udfordring ligger i, at ejeren skal være klar. Klar til at lytte, klar til at skulle argumentere for sine synspunkter og klar til at respektere de eksterne bestyrelsesmedlemmers dømmekraft. Når det er på plads, skal bestyrelsen sammensættes rigtigt.

Det er nu man skal sætte holdet og hente de fremtidige kompetencer ind i virksomhedens bestyrelse så virksomheden er klædt på til at kunne håndtere opsvinget og de fremtidige udfordringer. Der er al mulig grund til at sætte et stærkt team, der kan sparre med ledelsen og bistå med erfaringer og kompetencer, der kan være med til at sætte gang i hjulene, understreger Troels Wenzel Østergaard.

Vælg kompetencer

- Bestyrelsen skal rent kompetencemæssigt spænde over de behov, som virksomheden har på det pågældende tidspunkt og i forhold til dér, hvor virksomheden er i sin udvikling.

En bestyrelsespost er ikke en livstidsstilling. Hvis den viden, et bestyrelsesmedlem besidder, ikke mere er den rigtige til at sikre virksomhedens vedvarende udvikling, er det tid til et skifte og sikre, at nye kræfter sættes ind.

De faglige egenskaber hos bestyrelsen bør derfor afspejle, om virksomheden er i ordinær drift, skal gøres klar til salg, generationsskiftes, eller om man er i rivende udvikling og har kig på potentielle samarbejdspartnere, påpeger advokat Troels Wenzel Jørgensen.

Aktiv bestyrelse

De eksterne bestyrelsesmedlemmer skal tilføre virksomheden ekstra ressourcer og fungere som:

• Videnbank med erfaring inden for specifikke fagområder

• Sparringspartnere for ejerens mange gode idéer

• Ideskabere og igangsættere i ældre familieforetagender

• "Mæglere" i virksomheder med flere ejere

• Fødselshjælpere ved generationsskifte

• De "frække drenge", der stiller de "uartige" spørgsmål
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078